Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.10.2.9.1.5.2 Overførsel/konvertering til LD-aldersopsparing

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om overførsel, herunder konvertering af en LD-opsparing til en LD-aldersopsparing. Afsnittet beskriver også den afgift, der skal betales ved overførslen eller konverteringen.


Afsnittet indeholder:

  • Overførsel/konvertering
  • Deloverførsler
  • Afgift af overførte/konverterede beløb
  • Pensionsopsparerens afgiftspligt

Overførsel/ konvertering

Med virkning fra 1. januar 2015 kan en lønmodtager,

  • der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at kunne få udbetalt sin LD-opsparing, og  
  • kan få den udbetalt mod betaling af nedsat afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 2-3.  

vælge at opretholde sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved at overføre, herunder konvertere den til en LD-aldersopsparing omfattet af § 2 a, i Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Overførslen, herunder konverteringen, anses skattemæssigt ikke som en udbetaling af en ordning og indbetaling på en anden ordning. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A, stk. 3. Se dog afsnittet om "Afgift af overførte/konverterede beløb".

Deloverførsler

Der kan ikke ske deloverførsel, herunder delkonvertering af en LD-opsparing. Valget om overførsel gælder hele LD-opsparingen jf. § 2 a, stk. 1 i Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Afgift af overførte/konverterede beløb

Ved overførslen, herunder konverteringen af LD-opsparingen, skal der betales en afgift af det beløb, der kunne være udbetalt fra LD-opsparingen på tidspunktet for overførslen. Afgiften svarer til den nedsatte afgift, der betales af udbetalinger, som opfylder betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 2 og 3, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 5.

Med virkning fra 1. januar 2016 anses en overførsel, herunder konvertering efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A, stk. 3, af en LD-opsparing til en LD-aldersopsparing skattemæssigt som en udbetaling i relation til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 38. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 5.
 

Se også

Om nedsat afgift af LD-opsparinger ved udbetaling til lønmodtageren i afsnit C.A.10.2.9.1.3 Udbetalinger af LD-opsparing.

Pensionsopsparerens afgiftspligt

Pensionsopspareren er afgiftspligtig af det overførte beløb Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 5, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 38, stk. 1.

 
Se også

Om opgørelse af afgiftsgrundlaget for LD-opsparinger, der er overført til en kapitalpensioner afsnit (C.A.10.2.5.8.2.2 Afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner og supplerende engangsydelse).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.