Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.10.2.2.7 Bonus og renter af ratepensionsordninger

Der ses bort fra tilskrivning af bonus og renter på en pensionsordning, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, herunder ratepensionsordninger, når den skattepligtige indkomst opgøres. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 1.

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 2, gælder det samme som efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 1, for:

  • Fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer 
  • Salg af tegningsrettigheder
  • Fortjeneste og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer
  • Udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

Reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 2, gælder for værdipapirer, der er led i en rateopsparing i pensionsøjemed (dvs. en ordning i et pengeinstitut). Reglen er beskrevet i afsnit C.A.10.2.1.7 Bonus og renter af pensionsordninger med løbende udbetalinger om bonus og renter for pensionsordninger med løbende udbetalinger.

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 2, betyder dermed, at beløb, der ikke udbetales, ikke er skattepligtige, hvis de vedrører:

  • Fortjeneste og tab ved indfrielse og salg af værdipapirer
  • Salg af tegningsrettigheder
  • Fortjeneste og tab på grund af kursændringer på beholdningen af værdipapirer
  • Udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, der tilskrives kontoen.

Der skal heller ikke betales afgift på grund af tilskrivningen. Det gælder, hvad enten tilskrivningen af de nævnte beløb sker straks eller først, når pensionsordningen skal udbetales.

Se også afsnit C.A.10.2.1.7 Bonus og renter af pensionsordninger med løbende udbetalinger om bonus og renter for pensionsordninger med løbende udbetalinger. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.