C.A.10.1.1 Lovens baggrund og formål

Pensionsbeskatningsloven har det væsentlige formål at regulere den skattemæssige behandling af præmier og bidrag til og udbetalinger fra ordninger omfattet af loven. Indbetalinger til ordninger omfattet af lovens kapitel 1 er derfor "skattefri", bortset fra aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer. 

Ved skattefri forstås, at arbejdstageren mv. enten kan undlade at medregne arbejdsgiverens og egne bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger), eller at ejeren kan få fradrag for bidraget i sin personlige indkomst (fradragsret for indbetalinger til private ordninger).

Ved ejeren forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at modtage forsikringsydelser, så længe han eller hun lever, og til at bestemme, hvem der skal være modtage forsikringsydelser efter hans eller hendes død, samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende, i det omfang, sådan disposition er mulig, jf. bemærkningerne til den oprindelige pensionsbeskatningslov nr. 310 af 9. juni 1971. Loven hvilede på betænkning nr. 419 fra 1966. Lovforslaget L 26 af 7. oktober 1970 og betænkningen indeholder fortsat betydelige bidrag til fortolkningen af visse af reglerne i loven, selvom loven siden 1971 er blevet ændret betydeligt.

Som led i skattereformen fra 1987 indførtes der fradragsret for private indbetalinger til kapitalpension, i hvilken forbindelse loftet for indskud på kapitalpensioner blev nedsat væsentligt. Desuden blev der givet mulighed for at oprette ratepensioner i pengeinstitutter. Ændringerne blev gennemført ved lov nr. 148 af 19. marts 1986.

En af de seneste, væsentlige ændringer er lov nr. 1534 af 19. december 2007 (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). Forslaget til loven blev fremsat, fordi EF-Domstolen underkendte de danske pensionsbeskatningsregler i en dom den 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Med denne lov skete flere ændringer i pensionsbeskatningsloven.

Denne lovs primære formål er at gøre det muligt at få godkendt en pensionsordning, som er oprettet i et andet EU- eller EØS-land efter bestemmelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15C, og hermed sikre, at den udenlandske ordning er sidestillet med en dansk pensionsordning omfattet af kapitel 1. Formålet er også at gøre det muligt at godkende vandrende arbejdstageres pensionsordninger efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15D, så de også kan få fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordningen i den skattepligtige indkomst her i landet i en periode på 5 år.

En anden af de seneste større ændringer er sket ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende alderspension, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger mv.)

Det primære formål med lovændringen er at begrænse indbetalingerne til ratepension og ophørende alderspension til et årligt maksimum på 100.000 kr.; samtidig er fradragsfordelingsreglerne ophævet på ratepensionsordninger og ophørende alderspension. Grænsen på 100.000 kr. er med virkning fra og med indkomståret 2012 nedsat til 50.000 kr. ved lov nr. 1378 af 28. december 2011 (Beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.)

Den seneste større ændring er sket ved lov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension). Loven er et led i skattereformen fra 2012. Med denne lov er fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelse afskaffet med virkning fra og med 2013. Udbetalingerne fra ikke fradragsberettigede kapitalpensioner, dvs. aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer, vil til gengæld være skatte- og afgiftsfri. 

Derudover er der løbende foretaget en lang række ændringer af de enkelte bestemmelser i loven og andre love, der har betydning for pensionsbeskatningen, fx personskatteloven.