Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.D.9.2.6 Forkortet afregning for told

Skatteforvaltningen kan fratage en varemodtager retten til toldkredit, når virksomheden ikke

  • afgiver en fortoldningsangivelse eller udførselsangivelse indenfor den fastsatte frist i TDL § 13, stk. 1, eller
  • hvis skyldig told og merværdiafgift ikke betales rettidigt, eller
  • hvis der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt rettidigt.

Før en fratagelse kan finde sted, skal der foretages partshøring i overensstemmelse med EUTK art. 22, stk. 6, og først herefter kan Toldstyrelsen træffe afgørelse om eventuel fratagelse af retten til kredit for betaling af told.

Der er tale om en "kan bestemmelse", dvs. den skal kun bruges i de situationer, hvor Skatteforvaltningen ved en konkret vurdering skønner, at det er overvejende sandsynligt, at told og importmoms ikke vil blive betalt.

Det kan fx være tilfældet, når kapitalgrundlaget er trukket ud af en virksomhed med begrænset ansvar, eller hvis der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der skønnes at medføre en betydelig risiko for svig. Det kan være situationer, hvor der er sket væsentlige ændringer af virksomhedens økonomiske forhold og importmønster.

Skatteforvaltningen skal underrette varemodtageren om, at toldkreditten vil blive frataget indenfor en meget kort tidsfrist (1-2 dage), hvis Skatteforvaltningen ikke indenfor samme frist har modtaget den manglende fortoldningsangivelse og det skyldige beløb. Der skal gives klageadgang med oplysning om, at en eventuel klage ikke har opsættende virkning.

Ved bobehandling fratages toldkreditten efter TDL § 33, stk. 2. Se afsnit G.A.3.4.1 Generelt om konkurslovens fælles regler Konkurs og afsnit G.A.3.4.2 Forebyggende rekonstruktion Rekonstruktion. Når toldkreditten er frataget, skal varemodtagere betale kontant.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.