Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.D.9.1.2.5 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. (Nyt)

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

 Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretskendelser
SKM2018.27.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT ud fra en formodning om stråmandsvirksomhed med rette havde stillet krav om sikkerhedsstillelse ved et selskabs registrering vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, samt at SKATs afgørelse ikke var behæftet med mangler i relation til partshøring og begrundelse.

SKAT havde begrundet afgørelsen med, at direktørens familiemedlem, A, havde været direktør i flere virksomheder i samme branche med større restancer til SKAT, samt at der var datomæssig sammenfald mellem en afvisning af registrering af familiemedlem A’s virksomhed og ansøgningen om registrering af selskabet. SKAT havde endvidere fremlagt oplysninger om, at direktørens familiemedlem, B, havde haft en virksomhed, hvor SKAT ligeledes havde en formodning om, at det var direktørens familiemedlem, A, der reelt stod for driften.

Landsskatteretten anførte endvidere, at således som sagen forelå oplyst for Landsskatteretten, var der en formodning for, at selskabet reelt skulle drives af et andet familiemedlem (A). Det måtte herefter efter Landsskatteretten påhvile selskabet at fremlægge oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Selskabet fremlagde ikke sådanne oplysninger.

Landsskatteretten fandt videre, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, hvorefter der ved familiemedlem A’s deltagelse i selskabet bestod en nærliggende risiko for tab for staten. Landsskatteretten fandt derfor, at betingelserne for at stille krav om sikkerhedsstillelse var opfyldte.

 
SKM2009.88.LSR Der kunne ikke stilles krav om  sikkerhedsstillelse i forbindelse med, at en søn anmeldte en virksomhed til registrering. Faderen havde netop ophørt en virksomhed indenfor samme branche, hvor det offentlige havde lidt tab.  
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.