Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.C.3.5.4.5.2 Ordensbøder i registreringsafgiftsloven

Indhold

Dette afsnit handler om fastsættelse af ordensbøder i registreringsafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer
  • Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer.

Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer

Benyttes et køretøj, som er afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven, kan der rejses sag om afgiftsunddragelse efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 27, stk. 3, hvis

  • Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og
  • overtrædelsen af registreringsafgiftsloven er sket med forsæt til afgiftsunddragelse.

Bøden fastsættes altid til mindst 7.500 kr.

Bødetaksterne nedenfor omfatter hele området for REGAL (registreringsafgiftsloven) § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor:

  • Skatteforvaltningen ikke har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, eller
  • Skatteforvaltningen har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, og hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til unddragelse.

Bestemmelse

Hvis en person...

ved benyttelse i ...

... er bøden

§ 27, stk. 1, nr. 3

anvender et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1, 3, 4 og 10 eller § 3 c, stk. 1 eller ibrugtagen i strid med reglerne i § 3 b, stk. 1 jf. stk. 4.

a)      indtil 1 uge, herunder enkeltstående tilfælde.

 

b)      mere end 1 uge, men ikke over 1 måned.

 

c)      mere end 1 måned, men ikke over 2 måneder.

 

d)     mere end 2 måneder, men ikke over 3 måneder.

 

1.500 kr.

 

 

3.000 kr.

 

4.500 kr.

 

 

7.500 kr.

§ 27, stk. 1, nr. 4

anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b eller 5 c, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.

Ved benyttelse i mere end 3 måneder skal der i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 27, stk. 1, straffes med en normalbøde beregnet på grundlag af den unddragne registreringsafgift. Bøden er mindst 7.500 kr.

Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer

Hvis der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.

Bestemmelse

Hvis en autoreparatør...

...er bøden

§ 27, stk. 1, nr. 2, jf. § 24

ændrer eller fjerner stelnumre i motorkøretøjer

1. gang: 1.000 kr.

2. gang: 2.000 kr.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.