Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.C.3.2.1.8.2 Lønmodtageres strafansvar, KSL § 75

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved lønmodtagerens overtrædelse af kildeskatteloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Fuldbyrdelsestidspunkt
  • Personer omfattet af reglen
  • Subjektive betingelser for strafansvar.

Regel

Den, der lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedspligtig indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger

  1. ved brug af skattekort overfor en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil skattekortet er afgivet elektronisk, og om indkomstforhold mv. som påføres skattekortet,
  2. til beregning af passivposter ved generationsskifte i levende live eller fortier oplysninger af betydning for beregningen,
  3. overfor arbejdsgiverkontrollen ved oplysning af navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesforhold og dettes varighed eller undlader at afgive disse oplysninger,

straffes på samme måde, som anført i KSL (kildeskatteloven) § 74.

Se KSL (kildeskatteloven) § 75.

Bemærk

Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes nu af kildeskatteloven, hvor manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart. Se afsnit A.C.3.2.1.9 Tidligere straffebestemmelser i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold i KSL (kildeskatteloven) § 75, stk. 1, nr. 1 er fuldbyrdet ved modtagelse af A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

I resten af bestemmelsen (pkt. a-c) er gerningsindholdet fuldbyrdet ved afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger, eller ved fortielsen af de pligtige oplysninger, når handlepligten indtræder.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt og ansvarssubjekt er alle personer, som har A-indkomst eller arbejdsmarkedspligtig indkomst.

Bemærk

En hovedaktionær, som samtidig er direktør og får udbetalt A-indkomst, uden at der er indeholdt A-skat af virksomheden, vil blive straffet efter KSL (kildeskatteloven) § 74, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, for på virksomhedens vegne ikke at have indeholdt A-skat. Den pågældende vil alternativt kunne straffes efter SKL (skattekontrolloven) § 82 eller § 83, da virksomheden ikke er en uafhængig tredjemand.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger og undladelser er strafbare. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.