A.C.2.1.2.1.4.2.2 Skattemæssigt årsregnskab
Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om pligten for erhvervsdrivende til - inden oplysningsfristens udløb - at udarbejde og indgive til Skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Ved "erhvervsdrivende" forstås enhver, der udøver erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.
Se SKL (skattekontrolloven) § 6, stk. 1, nr. 1. Ændret fra stk. 2 til stk. 1 ved lov nr. 2194 af 30. november 2021.
Skatteministeren har udnyttet de tidligere regler ved udstedelse af to bekendtgørelser om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. (mindstekravsbekendtgørelserne). Det drejer sig om
-
bekendtgørelse for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018), med senere ændringer og
-
bekendtgørelse for større virksomheder (bekendtgørelse nr. 1295 af 14. november 2018) med senere ændringer.
I § 4 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder er det fastsat, at mindre virksomheder ikke skal indgive et skatteregnskab sammen med oplysningsskemaet, men at de derimod i oplysningsskemaet skal afgive supplerende oplysninger om udvalgte regnskabstal til brug for Skatteforvaltningens kontrol. Skatteforvaltningen kan dog anmode virksomheden om inden en frist på 1 måned at indgive skatteregnskabet eller dele heraf. Se § 6 og § 7 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.
De virksomheder, som enten bliver bedt om at indsende skatteregnskabet, eller som har pligt til at indgive det sammen med selvangivelsen, kan undlade at sende Skatteforvaltningen de dele af regnskabet (årsrapporten), i det omfang de allerede har sendt det til Erhvervsstyrelsen.
Skattemæssigt regnskab
Udtrykket "skattemæssigt årsregnskab" dækker det regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige specifikationer og opgørelser. Det kan være et driftsmæssigt regnskab med skattemæssige korrektioner.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed