Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.3.1.4 Bogføringslov i forhold til regnskab efter skattelovgivning

Indhold

Dette afsnit handler om bogføringsloven i forhold til regnskab efter skattelovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser

Hovedregel

Hvis den skattepligtige eller den afgiftspligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige eller den afgiftspligtige som udgangspunkt også opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen.

Efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I (virksomhedsordningen), at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Formuleringen udtrykker et generelt krav, der også gælder for en skattepligtig, der som selvstændigt erhvervsdrivende alene beskattes efter PSL (personskatteloven) § 3.

På området for moms er det for tydelighedens skyld fastsat i momsbekendtgørelsens § 72, stk. 3, at selv hvis en afgiftspligtig person, der er registreret for moms, ikke er bogføringspligtig efter bogføringsloven, skal den afgiftspligtige person opfylde bogføringslovens krav.

På området for punktafgifter er der også fastsat enslydende regler i visse punktafgiftslove om, at afgiftsregnskabet skal føres efter bogføringsloven og ML (momsloven) § 55. Se

  • CHOAL § 12, stk. 5, 3. pkt.
  • EMBAL § 9, stk. 5, 3. pkt.
  • SPRITAL § 20, stk. 8, 3. pkt.
  • TOBAKAL § 18, stk. 7, 3. pkt.
  • ØLVINAL § 14, stk. 6, 3. pkt.

Undtagelser

Visse udvalgte regler og udvalgt praksis for bogføring og regnskab på skatte- og afgiftsområdet er skærpende i forhold til bogføringsloven:

Eksterne bilag i forhold til interne bilag

Enhver bogført registrering skal dokumenteres ved bilag, idet der så vidt muligt skal benyttes eksternt bilag. Underforstået kan interne bilag benyttes. Se bogføringslovens § 9, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det var en betingelse for fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, at udgiftsbilag forelå som eksterne bilag. Se SKM2003.441.LSR.

Opbevaringsperiode for regnskabsmateriale i forhold til oplysningspligt efter skattekontrolloven   

Der er en 5-årig opbevaringsperiode for al bogførings- og regnskabsmateriale. Se bogføringslovens § 12.

Efter fortolkning af skattekontrolloven kan Skatteforvaltningen kræve at få tilsendt regnskabsmateriale, som den skattepligtige måtte have i behold, uanset om dette regnskabsmateriale er ældre end 5 år. Se SKL (skattekontrolloven) § 53 og afsnit A.C.2.1.1.2 Overgangsbestemmelser om tidsbegrænsning.

Opbevaringsperiode for bogførings- og regnskabsmateriale for fast ejendom mv.

Der er en 5-årig opbevaringsperiode for al bogførings- og regnskabsmateriale. Se bogføringslovens § 12.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller har til- eller ombygningsarbejde på en fast ejendom, og hvor momsfradrag for anskaffelsen af ejendommen eller til- og ombygningsarbejdet som investeringsgode skal reguleres efter ML (momsloven) §§ 43-44, skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale for anskaffelsen af ejendommen eller til- og ombygningsarbejdet i 10 år. Se momsbekendtgørelsens § 90, stk. 3.  

Opbevaringspligt og -periode for detailhandelsvirksomheders kassestrimler

Der er ikke krav om opbevaring af kassestrimler efter bogføringsloven. Se bogføringslovens § 12, stk. 2. 

På områderne for indkomstskat, moms og for visse punktafgifter af varer er det fastsat, at detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag skal opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Se

  • Mindstekravsbek. for mindre virksomheder BEK nr. 1296 af 14. november 2018, § 10, stk. 2
  • Mindstekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14. november 2018, § 6, stk. 2
  • momsbekendtgørelsens § 90, stk. 1, 2 pkt.
  • CHOAL § 12, stk. 7, 2. pkt.
  • EMBAL § 9, stk. 7, 2. pkt.
  • SPRITAL § 20, stk. 5, 2. pkt.
  • TOBAKAL § 18, stk. 4, 2. pkt.
  • ØLVINAL § 14, stk. 3, 2. pkt.

Se også

Momsloven indeholder herudover særlige regler om opbevaring af fakturaer i udlandet. Se afsnit A.B.3.3.1.8 Opbevaring af fakturakopier mv..

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.