Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.3.1.2 Hvordan skal der bogføres

Indhold

Dette afsnit handler om hvordan, der skal bogføres.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition


Transaktionsspor

Transaktionsspor er sammenhængen mellem de enkelte bogførte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes efter lovgivningen.

Kontrolspor

Kontrolspor er oplysninger, der dokumenterer de bogførte registreringers rigtighed. Herunder, at der er bogført i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at nødvendige interne og eksterne kontroller er udført.

Bilag

Bilag er enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der bogføres, uanset om dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie. 

Eksterne bilag

Eksterne bilag er dokumentation, der hidrører fra - eller er udstedt af - andre end den bogføringspligtige. 

Interne bilag

Interne bilag er dokumentation, der stammer fra - eller er udstedt af - den bogføringspligtige selv.

Regel

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger.

Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i stand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Virksomheder har pligt til at sikre transaktionsspor, ved at registreringerne kan følges til de omhandlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger, og at tallene heri kan opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringerne kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen.

Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil.

Foretages der rettelser i bilagsmaterialet, skal det oprindelige indhold og indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.

Registreringerne skal foretages i danske kroner, i euro eller i anden relevant fremmed valuta. Registreres i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktorer, som til enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner.

Virksomheder skal foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter og års- og delårsrapporter.

Afstemningen skal senest foretages på datoen for udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger og angivelser.

Se 

  • Bogføringslovens §§ 5-11.

Se også

  • Om strafansvar for særlige grove overtrædelse af reglerne om bogføring og regnskab i straffelovens § 302.
  • Om ændringer af skatteansættelsen,
    • der understøttet af domstolenes og landsskatterettens praksis kan ske,
    • hvis regler for transaktionsspor og bilag efter bogføringsloven samt skatte- og afgiftslovgivningen ikke overholdes:
  • Afsnit A.C.2.1.4 om administrative retsfølger ved manglende opfyldelse af en oplysningspligt og skønsmæssig ansættelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2021.107.BR Skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskabsmateriale. Retten bemærkede i den forbindelse bl.a., at selskabets virksomhed efter sin art og omfang ikke falder ind under undtagelserne i bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., hvorfor alle transaktioner skulle have været registreret nøjagtigt og snarest muligt efter salget. Heller ikke ud fra det materiale, der havde været forelagt byretten, var det muligt at foretage en afstemning af kontantbevægelserne i selskabet.

For reglerne om skønsmæssig ansættelse, se afsnit A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.