Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.9.8.3.1 Medlemsstaternes og herunder Danmarks forpligtelser

Danmark er i kraft af sit EU-medlemskab og sin konkrete implementering af DAC6 forpligtet til at deltage i den informationsudveksling, der er fastlagt ved DAC6. Udvekslingen foregår gennem medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. DAC artikel 8ab, stk. 13, som indsat i DAC ved DAC6. De kompetente myndigheder er defineret i DAC (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet) artikel 3, stk. 1, og er tillagt en række forskellige kompetencer efter DAC.

I Danmark er den kompetente myndighed Skatteforvaltningen. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.2 Den danske kompetente myndighed for udveksling af oplysninger

I henhold til DAC6 artikel 8 ab, stk. 13, skal udveksling fra Danmark til de øvrige EU-medlemsstater omfatte alle de oplysninger, der er indgivet til Danmark i medfør af stk. 1-12 (i dansk ret gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019, der er udstedt med hjemmel i bl.a. SIL § 46 a). Oplysningerne skal være struktureret som angivet i artikel 8ab, stk. 14 (gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22).

Udvekslingen skal ifølge artikel 8ab, stk. 17, ske inden for en måned efter udløbet af det kvartal, hvor oplysningerne blev indgivet, dvs. pr.  31. januar, 30. april, 31. juli og 31. oktober i hvert kalenderår. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.