Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.9.8.1.1.2 Sprogvalg

Efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 2, er det tilladt at indberette enten på dansk eller på engelsk. Baggrunden for, at visse elementer skal indberettes på engelsk, er, at udveksling af disse oplysninger skal ske på engelsk, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/532/EU, som ved sin artikel 1 indsætter artikel 2e i Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2378/EU. Artikel 2e, stk. 3, refererer til de sprogordninger, der er fastsat i artikel 2a, stk. 3, i gennemførelsesforordningen. Artikel 2a, stk. 3, er indsat i gennemførelsesforordningen ved Kommissionens gennemførelsesforordning 2016/1963/EU og er sålydende:

"3. De centrale elementer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5, i direktiv 2011/16/EU, er de enkeltdele, der er opført i litra b), h) og i) i direktivets artikel 8 a, stk. 6, og disse centrale elementer skal også fremsendes på engelsk."  

Artikel 8 a i direktivet omhandler automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger (almindeligt omtalt som "DAC3").

De tre kategorier af oplysninger, der obligatorisk også skal indberettes på engelsk, uanset om indberetningen i øvrigt sker på dansk, er, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 2, og artikel 2e, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til DAC som indsat ved gennemførelsesforordning 2019/532/EU, de følgende:

  • Hvilket eller hvilke kendetegn der er opfyldt, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 1, nr. 2
  • Resumé, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 1, nr. 3
  • De nationale bestemmelser, der ligger til grund for den indberetningspligtige grænseoverskridende ordning, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 1, nr. 5. 

Ad kendetegn

At oplysning om kendetegnene skal indgives på engelsk, betyder i praksis, at de referencer, der skal indgives, skal være til bilag IV til DAC som indsat ved DAC6, og således at det ikke er tilstrækkeligt at referere til de enkelte paragraffer, stykker og litra i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 kapitel 3. Fremgangsmåden fremgår af indberetningsvejledningen.

Ad resumé

Resuméet er et afgørende element i informationsudvekslingen, og udvekslingen af dette element skal ske på engelsk. Det er derfor anset for at være af vital betydning, at den, der leverer resuméet, også kan stå inde for den engelske version, og at risikoen for fejloversættelser begrundet i manglende kendskab til ordningen minimeres.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.