Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.8.6.7.3.2.1 Forpligtelse til at iværksætte sanktioner over for Sælgere

Indhold

Dette afsnit indeholder

  • Indledning
  • Forpligtelser
  • Særlige forpligtelser i forbindelse med skærpet due diligence.

Indledning

Indberettende Platformsoperatører skal indsamle en række oplysninger fra Sælgerne for at kunne opfylde deres forpligtelser. Det gælder dels identitetsoplysninger om Sælgeren, dels i forskellige sammenhænge oplysninger, der tjener til sikring af, at de oplysninger, som platformsoperatøren har, er korrekte (såkaldt due diligence), herunder oplysninger, der dokumenterer en Sælgers status som Sælger, der skal indberettes om, Aktiv Sælger og Undtagen Sælger.

Forpligtelser

Hvis en Sælger

  • blevet anmodet om at afgive nærmere specificerede oplysninger
  • og har fået to på hinanden følgende påmindelser om at afgive oplysningerne
  • og ikke har afgivet oplysningerne,

og der er forløbet 60 dage fra den første anmodning, skal den Indberettende Platformsoperatør iværksætte sanktioner imod Sælgeren. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 47. Sanktionerne skal bestå i

  • enten at platformsoperatøren lukker Sælgerens konto og forhindrer Sælgeren i på ny at blive registreret på Platformen
  • eller at platformsoperatøren tilbageholder betaling af et Vederlag, der formidles via platformen, til Sælgeren.

Sanktionen skal opretholdes, indtil Sælgeren afgiver de afkrævede oplysninger, men bortfalder, hvis oplysningerne afgives. Sælgeren kan ikke påklage en Indberettende Platformsoperatørs beslutning om at iværksætte sanktioner til Skatteforvaltningen.

Bemærk

Den Indberettende Platformsoperatør bør notere, hvornår den første gang har anmodet Sælgeren om de pågældende oplysninger, idet fristen på 60 dage løber fra denne dato. Platformsoperatøren bør desuden tilrettelægge sin forretningsmodel sådan, at der inden for en periode, der udløber 60 dage efter den første anmodning, er givet to følgende påmindelser, hvis oplysningerne ikke er afgivet i mellemtiden. 

Se også

Se også afsnit

Særlige forpligtelser i forbindelse med skærpet due diligence

BEK nr. 1253 af 06/09/2022 indeholder i § 33 en særregel om skærpede due diligence-krav. De skærpede krav indtræder, når det er Skatteforvaltningen, der har gjort platformsoperatøren opmærksom på, at oplysningerne eller nærmere angivne elementer deri kan være (blevet) ukorrekte eller upålidelige.

Se også afsnit A.B.1.2.8.6.7.3 Accessoriske forpligtelser for Indberettende Platformsoperatører, Sælgere, kompetente myndigheder og Europa-Kommissionen.4 om de skærpede due diligence-krav.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.