Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.8.6.5.5.2 Om begrebet Undtaget Sælger

BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 16 indeholder følgende definition:

"Ved en "Undtaget Sælger" forstås enhver Sælger, der er:

1)     En offentlig Enhed.

2)     En Enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller en Enhed tilknyttet en Enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked.

3)     En Enhed, for hvilken Platformsoperatøren har formidlet mere end 2.000 Relevante Aktiviteter i form af udlejning af fast ejendom vedrørende en Ejendom i løbet af den Indberetningspligtige periode.

4)     En Sælger, for hvilken Platformsoperatøren har formidlet færre end 30 Relevante Transaktioner i form af salg af Varer, og for hvilken det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret, ikke har oversteget 2.000 euro i løbet af den indberetningspligtige periode."

Platformsoperatøren er forpligtet til at indberette oplysninger om Sælgere, der skal indberettes om. Det betyder samtidig, at Platformsoperatøren er forpligtet til at sikre, at den ikke indberetter oplysninger om Undtagne Sælgere. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1, nr. 2. Enhver Platformsoperatør er således forpligtet til at sikre, at den kan identificere de Sælgere, der er Undtagne Sælgere.

Som det fremgår, falder undtagelserne i to hovedkategorier:

De to første undtagelser gælder for det første, uanset hvilken form for Relevant Aktivitet den pågældende Sælger har udøvet. For det andet er Sælgernes status relativt stabil, for så vidt som det er sjældent, at en offentlig Enhed ophører med at være en offentlig Enhed, og ligeledes relativt sjældent om end muligt, at en Enheds aktiver skifter imellem at blive handlet på et etableret værdipapirmarked og ikke at blive det.

De to sidste undtagelser er for det første knyttet til hver sin specifikke form for Relevant Aktivitet. For det andet indeholder de elementer, der medfører, at Sælgernes status ikke kan regnes for stabil, men må fastslås af platformsoperatøren fra år til år.  

Hver af de 4 undtagelser gennemgås separat nedenfor i afsnittene A.B.1.2.8.6.5.5 Undtagelse: om Undtagne Sælgere.3-6.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.