Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.8.4.2.2.5.4 Særligt om glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger

Indhold

Dette afsnit handler om Vurderingsstyrelsens adgang til at foretage en vurdering eller en del af en vurdering, der mangler eller ved en fejl ikke er blevet foretaget.

Vurderingsstyrelsens adgang til at foretage vurdering eller dele af vurderinger

Vurderingsstyrelsen kan altid gennemføre en vurdering eller en del af en vurdering, der mangler eller ved en fejl ikke er blevet foretaget. Det fremgår af SFL § 33, stk. 2, 2. pkt.

Det er ved den ændring af SFL § 33, stk. 2, der blev gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, præciseret, at Vurderingsstyrelsen inden for fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, jf. dog stk. 3, både kan foretage en vurdering og foretage en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Det er i bemærkningerne til ændringsloven præciseret, at den indbyrdes placering af reglerne om genoptagelse i SFL § 33 fører til, at "glemte" eller manglende vurderinger skal ændres eller foretages efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse er opfyldt, og i modsat fald efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3.

Vurderingsstyrelsen har efter SFL § 33, stk. 2, mulighed for at foretage vurderinger, der ikke tidligere er blevet foretaget, herunder ansættelser og fx fordelinger, der ikke er foretaget, uanset om der i øvrigt er foretaget en vurdering. Vurderingsstyrelsen har også mulighed for at foretage vurderinger eller dele af vurderinger i form af ansættelser og fx fordelinger, der mangler, uanset om de pågældende vurderinger eller dele af vurderinger ikke skulle foretages, da den oprindelige afgørelse blev truffet. Dette er fx relevant, hvis en vurdering eller en del af en vurdering efterfølgende er blevet nødvendiggjort af fx ny lovgivning, eller hvis en vurdering eller en del af en vurdering efterfølgende af anden grund viser sig nødvendig.

Vurderingsstyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om en vurdering eller en del af en vurdering er foretaget. Det forhold, at en ansættelse eller fordeling maskinelt er ansat til 0 kr., skal efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke føre til, at den pågældende vurdering eller del af en vurdering anses for at være foretaget. Dette vil bero på en vurdering af de samlede omstændigheder, hvor der blandt andet skal henses til, om der er foretaget konkrete sagsbehandlingsskridt til indhentelse eller berigtigelse af oplysninger vedrørende den pågældende ejendom, eller om "0-ansættelsen" er maskinelt indsat på grund af manglende indtastninger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.