Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.8.4.2.2.3 Hvilke adgange er der til at ændre en vurdering eller en del af en vurdering

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne, der regulerer Vurderingsstyrelsens adgang til at ændre en vurdering eller en del af en vurdering.

Regler

Vurderingsstyrelsen har efter SFL (skatteforvaltningsloven) forskellige adgange til at ændre en foretaget vurdering:

  • Genoptagelse efter SFL § 33.
  • Revision efter SFL § 33 a.
  • Afledte ændringer af nyere vurderinger efter SFL § 34.
  • Genoptagelse i forbindelse med klage efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 5.

Vurderingsstyrelsens adgang til at ændre en vurdering eller en del af en vurdering

Vurderingsstyrelsens adgang til at genoptage en ejendomsvurdering eller en del af en ejendomsvurdering er reguleret af genoptagelsesreglerne i SFL § 33, der er blevet præciseret og justeret med § 1, nr. 24-29, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, der er trådt i kraft den 1. januar 2018. 

Endvidere er der med § 1, nr. 30-32, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, der tillige er trådt i kraft den 1. januar 2018, gennemført ændringer af revisionsreglen i SFL § 33 a, der giver Vurderingsstyrelsen forbedrede muligheder for ved egen drift at revidere ejendomsvurderinger, uanset at de pågældende vurderinger ikke er påklaget rettidigt, og uanset at forudsætningerne for genoptagelse i SFL § 33 ikke er opfyldt.

Der er med § 1, nr. 33, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, der tillige er trådt i kraft den 1. januar 2018, desuden foretaget en række ændringer i adgangen til at foretage afledte ændringer af nye vurderinger efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 34.

Herudover har Vurderingsstyrelsen i tilfælde, hvor en afgørelse, der er truffet af styrelsen, påklages, en mulighed for uanset de almindelige frister og forudsætninger for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven at genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Det følger af SFL § 35 a, stk. 5.

Der er i bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 udtrykkeligt taget stilling til hierarkiet i reglerne om genoptagelse i SFL § 33 og reglerne om revision i SFL § 33 a. Det fremgår således af bemærkningerne, at Vurderingsstyrelsen under henvisning til strukturen i SFL (skatteforvaltningsloven) kapitel 12 først skal vurdere, om en påtænkt ændring kan gennemføres under henvisning til reglerne om ordinær genoptagelse, i anden række skal vurdere, om ændring kan gennemføres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, og først derefter skal vurdere, om der kan og skal gennemføres ændring ved i første række ordinær revision og dernæst ekstraordinær revision. Dette er relevant, da det skattemæssige virkningstidspunkt for en ændring af en vurdering er afhængig af, hvilke af reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 33 og 33 a der begrunder ændringen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 herudover udtrykkeligt, at Vurderingsstyrelsen, ud over de ændringsmuligheder, der følger af reglerne i skatteforvaltningsloven, har adgang til at berigtige tastefejl mv.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.