Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.8.2.2.2.8 Regulering af balanceposter

Hvis en ekstraordinær ansættelse vedrører opgørelsen af en balancepost, er det en betingelse for primoregulering af balanceposten, at der i det forudgående indkomstår er sket en ultimoregulering af balanceposten. En balancepost i ansættelsen kan være varelager, igangværende arbejde eller hensættelser. Dvs. at de fristmæssige betingelser for genoptagelse og ændring af ansættelsen i det nævnte forudgående indkomstår skal være opfyldt, således at det i dette år er muligt at gennemføre ultimoregulering. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 4.

Reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 4, svarer til reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 7.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 4 er ændret ved Lov nr. 683 af 8. juni 2017 med virkning for indkomståret 2017 vedrørende lagerbeskattede aktiver. Se nærmere i A.A.8.2.1.7 Reguleringer af balanceposter.

I § 27, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.«

Se også

A.A.8.2.1.7.

Eksempel

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, idet sagsøgernes lagerbeskattede værdipapirer ikke var omfattet af de nævnte bestemmelser, som før lovændringen vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, alene vedrørte balanceposter. Se SKM2018.496.BR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Byretsdomme

SKM2018.496.BR

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, idet sagsøgernes lagerbeskattede værdipapirer ikke var omfattet af de nævnte bestemmelser, som før lovændringen vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, alene vedrørte balanceposter.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.