Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.6.2.1 Krav til anmodninger om aktindsigt efter forvaltningsloven

Indhold

Dette afsnit handler om de krav der gælder for en anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL).

Afsnittet indeholder:

  • Identifikationskravet
  • Vejledningspligten

Identifikationskravet

En anmodning om aktindsigt skal angive den sag eller det dokument, den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Se FVL § 9 a. 

Den, der ønsker aktindsigt, må derfor have et vist kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelse til vedkommende myndighed.

Identifikationskravet betyder imidlertid ikke, at der skal opgives et journalnummer. Anmodningen skal blot indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden gennem sine journaler kan finde den pågældende sag eller det pågældende dokument.

Vejledningspligten

Myndigheden skal i nødvendigt omfang efter forvaltningslovens almindeligt gældende sagsbehandlingsregler vejlede om, hvilke oplysninger der er nødvendige i det enkelte tilfælde. Se FVL § 7, stk. 1.

Efter bestemmelsen om identifikationskravet i forvaltningsloven består der således en vidtgående vejledningspligt over for parten med hensyn til, hvilke oplysninger myndigheden skal bruge for at finde de sager, hvori den pågældende er part.

Forvaltningsloven indeholder ikke yderligere indholdsmæssige eller formmæssige krav til anmodningen. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan stilles krav om skriftlighed eller begrundelse. En anmodning om aktindsigt, der modtages pr. telefon, skal derfor behandles og afgøres som en skriftlig anmodning. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.