Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.3.12.3 Bortfald af bindende virkning ved oprindelige mangler

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår et bindende svar kan bortfalde ved urigtige forudsætninger (oprindelige mangler).

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over, hvornår et enkeltstående forkert bindende svar kan tilbagekaldes
  • Varsel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

I tilfælde hvor et enkeltstående bindende svar for direktivbaserede afgifter er i strid med EU-retten, skal det bindende svar tilbagekaldes.

Hvis et enkeltstående bindende svar for ikke-direktivbaserede afgifter er i strid med EU-retten, skal det bindende svar tilsvarende tilbagekaldes.

Er det enkeltstående bindende svar for ikke-direktivbaserede afgifter derimod alene i strid med dansk lovgivning og dansk praksis, kan der ikke ske tilbagekaldelse af et sådant enkeltstående urigtigt bindende afgiftssvar.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2 regulerer, hvornår SKAT kan ophæve et bindende svar inden for bindingsperioden.

I SKM2015.798.LSR tiltrådte Landsskatteretten, at SKATs bindende svar var i strid med EU-retten, hvorfor svaret kunne tilbagekaldes. Landsskatteretten anså et varsel på 3 måneder for passende og rimeligt til at indrette sig på, at SKATs svar ikke længere var bindende.  

Eksempel

Skatterådet traf afgørelse om, at Rådets bindende svar til spørger af 24. marts 2015 (SKM2015.280.SR), ikke længere er bindende, idet svaret er i strid med EU-retten. Afgørelsen træder i kraft med 3 måneders varsel. Se SKM2018.453.LSR og SKM2018.452.LSR.

Oversigt over, hvornår et enkeltstående forkert bindende svar kan tilbagekaldes

Nedenstående skema viser en oversigt over, i hvilke tilfælde den bindende virkning af et enkeltstående forkert bindende svar kan tilbagekaldes.

Direktivbaserede

afgifter

Ikke-direktiv-baserede afgifter 

Enkeltstående bindende afgiftssvar i strid med EU-retten

 Kan tilbagekaldes

Kan tilbagekaldes 

Enkeltstående bindende afgiftssvar i strid med dansk lovgivning og dansk praksis

 Kan tilbagekaldes 1)

Kan ikke tilbagekaldes 

1) Det forudsættes, at dansk lovgivning og praksis er i overensstemmelse med EU-retten.

Varsel

I tilfælde hvor et enkeltstående bindende svar for direktivbaserede afgifter er i strid med EU-retten og derfor skal tilbagekaldes, skal Skatteforvaltningen tilbagekalde svaret direkte over for indehaveren af det bindende svar. Tilbagekaldelsen skal ske med fremadrettet virkning med et passende varsel, der fastsættes med udgangspunkt i indehaverens konkrete situation. Varslet vil som udgangspunkt ikke være kortere end tre måneder.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelse

SKM2018.453.LSR

Skatterådet havde den 24. marts 2015 (SKM2015.282.SR) afgivet et bindende svar om, at taxameterstilskud til en uddannelsesinstitution ikke skulle medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradrags-procent efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Den 26. april 2016 blev det bindende svar tilbagekaldt, idet det blev anses for at være i strid med EU-retten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2.

Landsskatteretten tiltrådte, at det bindende svar måtte anses for at være i strid med EU-retten og stadfæstede derfor afgørelsen om tilbagekaldelse. Tilsvarende måtte en kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 anses for at være tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

Tidligere instans SKM2016.186.SR stadfæstet.

Se tilsvarende SKM2018.452.LSR, som stadfæster SKM2016.185.SR.

SKM2015.798.LSR

Landskatteretten tiltræder, at SKATs bindende svar er i strid med EU-retten, hvorfor svaret kan tilbagekaldes. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2. Et varsel på 3 måneder blev anset for passende og rimeligt til at indrette sig på, at SKATs svar ikke længere er bindende.  
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.