Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.1.2.1 Borger- og retssikkerhedschefen

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Borger- og retssikkerhedschefens funktion
  • Henvendelse til Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og retssikkerhedschefens funktion

Borger- og retssikkerhedschefen skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Borger- og retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.

Borger- og retssikkerhedschefen:

  • Fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele Skatteministeriet
  • Kan iværksætte undersøgelser. Det kan fx ske på baggrund af fra henvendelser, der kommer fra borgere, virksomheder, rådgivere eller medarbejdere i Skatteforvaltningen
  • Vurderer selv, hvilke sager der skal undersøges
  • Kan foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerheden i skattesystemet
  • Kan henstille til ændringer i Skatteforvaltningens procedurer og arbejdsgange.

Yderligere har Borger- og retssikkerhedschefen opgaver i relation til behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Se SKM2018.349.SKTST.

Borger- og retssikkerhedschefen: 

  • Er 2. instans for behandling af sådanne indsigelser
  • Følger kvartalsvis op på indsigelser og svar herpå i 1. instans og drøfter status med direktørerne for Skatteforvaltningen. Det sker med henblik på at sikre den fornødne kvalitet, herunder ensartethed, i behandlingen af indsigelserne i 1. instans
  • Afgiver en årlig beretning om behandlingen af indsigelser. Beretningen bliver offentliggjort.

Se afsnit A.A.10.1.2 Særlige klageregler om klager over sagsbehandlingen. 

Borger- og retssikkerhedschefen er ikke en yderligere klageinstans med hensyn til skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål og kan derfor ikke træffe afgørelser om sådanne spørgsmål. Hvis en henvendelse er en klage over en afgørelse truffet af Skatteforvaltningen, Skatterådet, ankenævnene, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten, opfordres borgeren derfor til at følge den klagevejledning, der er givet i afgørelsen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen har aftalt med borger- og retssikkerhedschefen, at:

Skatterådet orienteres om Borger- og retssikkerhedschefens årlige beretning og vil have mulighed for at anmode om en drøftelse med borger- og retssikkerhedschefen - eventuelt på et seminar.

Se SKM2022.501.SKTST og A.A.1.3.2 Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.

Henvendelse til Borger- og retssikkerhedschefen

Alle kan rette henvendelse til Borger- og retssikkerhedschefens sekretariat:

Copenhagen Towers 1,
Hannemanns Alle 252300 København S
Telefon 7222 2525

Oplysning om mulighederne for digital henvendelse findes på www.skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.