Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.13.5.4 Genoptagelse af Skatteforvaltningens afgørelse ved klage

Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved behandling af en klagesag eller en sag ved domstolene mv., uanset om sagen gennemføres til formel afgørelse eller bliver trukket tilbage. Der ydes således også omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til selve klagesagen m.v., når Skatteforvaltningen i forbindelse med en klagesag ved Skatteankestyrelsen, for skatteankenævnene, eller ved Landsskatteretten på baggrund af klagen vælger at genoptage sagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 5. Det er dog en forudsætning, at den underliggende sagstype er godtgørelsesberettiget.

Ved genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 5, anses klagen for tilbagekaldt.

Klagesagen og genoptagelsessagen er to forskellige sager. Der ydes alene omkostningsgodtgørelse for den sagkyndige bistand i forbindelse med selve klagesagen. Derimod ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand, herunder bistandsyders kommunikation med 1. instans, i forbindelse med genoptagelse af sagen ved 1. instans, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Hvorvidt klagesagen skal godtgøres med 50 pct. eller 100 pct., beror på udfaldet af genoptagelsessagen. Se nærmere om medholdsvurderingen i afsnit A.A.13.6 Vurdering af graden af medhold "Vurdering af graden af medhold".

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.