Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.13.5.10 Domstolssager

Efter SFL § 55, stk. 4, 1. pkt., ydes der godtgørelse ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55 stk. 1, nr. 1-4. Det drejer sig om:

  • Klagesager, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse.
  • Sager hvor Skatteankestyrelsen kan træffe afgørelse efter regler udstedt i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3. Der henvises til ændringerne til SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 samt § 48 i lov nr. 1125 af 19. november 2019.
  • Domstolsbehandling af sager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse ved Landsskatterettens behandling af en sag indbragt af Skatteministeriet efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 40, stk. 1.
  • Sager om anmodning til Skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af myndighedens egen tidligere afgørelse.

Endvidere ydes der efter § 55, stk. 4, 3. pkt. godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som nævnt i § 55, stk. 2, og stk. 3. Det vil sige domstolssager om

  • told, afgifter, arbejdsgiverkontrol
  • sager om registrering af køretøjer, eller
  • genoptagelse af vurderingssager

hvor skatteankeforvaltningen har truffet afgørelse.

Endvidere ydes der efter § 55, stk. 4, godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelse i

  • sager, hvor et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at vurderings- og motorankenævnene samt Skatteankestyrelsen i § 55, stk. 2-sagerne har truffet afgørelse i sagen.

Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse efter § 55, stk. 4, i disse sager, når sagerne indbringes for domstolene efter overspringsreglen, jf. § 48, stk. 1 og 2.

Særligt for vurderingssager

For klager over ejendomsvurderinger gælder dette for klager, der indbringes for domstolene den 5. oktober 2005 eller senere. Det gælder endvidere for sager indbragt for domstolene efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1 og 2, i en periode fra 1. maj 2021 til 31. december 2021. Se lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 8, nr. 7.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at klager var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en landsretssag, idet der ikke var tale om en godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt acontogodtgørelse, da Skattestyrelsen havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Skatteforvaltningen havde desuden ikke bibragt klager en berettiget forventning om, at der fremover ville blive ydet omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.457.LSR.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.