Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

H.A.11.3 Bødeforlæg

Indhold

Dette afsnit omhandler bøder og processen ved bødeforelæg.

Afsnittet indeholder:

  • Bødestraf
  • Vedtagelse af bødeforelæg

Om reglerne i retssikkerhedsloven, straffeproces mv. henvises generelt til afsnit A.C. med overskriften "Kontrol og straf".

Af afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag. med overskriften "Kompetencen til at afslutte en straffesag" fremgår bl.a., at Skattestyrelsens straffesagsenheder behandler straffesager for hele Skatteforvaltningen. Vurderingsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen.

Der kan endvidere henvises til afsnit A.C.3.6.1 Generelle regler om anvendelse af bødeforelæg. med overskriften "Generelle regler om anvendelse af bødeforelæg. 

Bødestraf

Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 79, stk. 3, at begås overtrædelsen af § 79, stk. 1 eller 2, groft uagtsomt, er straffen bøde.

Der vil desuden være tale om bødestraf for forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen er under 250.000 kr.

Normalbøden svarer til den gældende retspraksis for overtrædelse af skattekontrolloven, således at en forsætlig overtrædelse som udgangspunkt vil udløse en bøde på det dobbelte af den unddragne skat, og således at en overtrædelse, der er begået groft uagtsomt, som udgangspunkt vil udløse en bøde på en gang den unddragne skat.

Fastsættelse af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Se nærmere om forsæt og grov uagtsomhed under afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed. med overskriften: Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed. 

Vedtagelse af bødeforelæg

Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 80, stk. 1, at i sager om overtrædelse af § 79, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.

Se afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag. med overskriften "Kompetencen til at afslutte en straffesag", hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen kun kan afslutte sager med et bødeforelæg, hvis den skatte- og afgiftspligtige er enig heri.

Den pågældende kan ved at afslå at vedtage bødeforelægget få sagen prøvet ved domstolene.

Se endvidere ovennævnte afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag. hvoraf det fremgår, at praksis for bødestørrelse fastsættes af domstolene. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 80, stk. 2, at retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.

Desuden fremgår det af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 80, stk. 3, at hvis den sigtede vedtager bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Der vil ikke skulle gives klagevejledning i forbindelse med vedtagelse af et bødeforlæg, da der ikke er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse, men en aftale mellem den sigtede og Skattestyrelsen. Et vedtaget bødeforelæg er således endeligt. Den sigtede kan afslå at vedtage bødeforelægget, hvorefter sagen vil blive indbragt for retten.

Herudover fremgår det af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 80, stk. 4, at bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.

Skattestyrelsen er den myndighed, der opkræver bøder.

Bøder, som ikke bliver betalt, kan overgå til tvangsinddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det fremgår af afsnit G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold. med overskriften "Gæld opstået ved strafbare forhold", at restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) har kompetencen til at inddrive bøder.

Gældsstyrelsen er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed (RIM) og har ansvaret for at inddrive den gæld, borgere og virksomheder har til det offentlige.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.