Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.C.3.6.1 Generelle regler om anvendelse af bødeforelæg

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for anvendelse af bødeforelæg.

Afsnittet indeholder:

  • Bødeforelæggets anvendelse og indhold
  • Forældelse af bødekrav i medfør af et bødeforelæg
  • Genoptagelse af bødeforelæg

Bødeforelæggets anvendelse og indhold

Hvis sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, meddeles det i form af et bødeforelæg. Se RPL § 832.

Reglerne for bødeforelæg er de samme som gælder, når der skal rejses tiltale efter retsplejeloven. Se RPL § 832, stk. 2.

Bødeforelægget skal indeholde

  • den pågældendes navn,
  • en beskrivelse af overtrædelsen,
  • hvilken lovbestemmelse, der anses for overtrådt.

Se RPL § 832, stk. 2, der henviser til RPL § 834, stk. 1 og 2.

Det skal også oplyses, at sagen principielt skal afgøres ved domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den sigtede

  • erkender sig skyldig og
  • erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget.

Hvis den sigtede ikke kan tiltræde bødeforelægget, bliver sagen sendt til politiet med anmodning om at indbringe den for domstolene.

Der kan ikke klages over et bødeforelæg til Skatteankestyrelsen. En borger eller virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, skal derfor have sagen afgjort ved domstolene.

Forældelse af bødekrav i medfør af et bødeforelæg

En bøde i medfør af et vedtaget bødeforelæg bortfalder efter

  1. 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og
  2. 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.,

hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning.

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for bødens betaling i følge det vedtagne bødeforelæg udløber.

Se STRFL § 97 a, stk. 1 og stk. 3, og afsnit A.A.9.4.2 Forældelsesfrister på skatter og afgifter

Bemærk

Afgår gerningsmanden ved døden efter bødeforelæggets vedtagelse, men inden bødens betaling, bortfalder bøden. Se STRFL § 97 b, stk. 1.

Genoptagelse af et bødeforelæg

Et bødeforelæg kan genoptages efter en konkret vurdering. Genoptagelse kan ske efter anmodning fra den sigtede eller på told- og skatteforvaltningens initiativ.

Genoptagelse kan ske ved

  • ugyldighedsgrunde
  • sagsbehandlingsfejl
  • ændring af grundlaget for bødeforelægget - bødeforelæg for ikke strafbare forhold, efterfølgende ændring af skatteansættelsen eller ændring af skyldsspørgsmål. 

Ved genoptagelse tilbagekalder Skattestyrelsens straffesagsenheder bødeforelægget, og der vedtages eventuelt et nyt bødeforelæg.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.