Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

G.A.3.6.2.6 Inddrivelse af danske fordringer vedrørende social sikring i udlandet

Indhold

Dette afsnit redegør for, hvilke regler der gælder for inddrivelse af danske fordringer vedrørende social sikring i udlandet.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Anvendelsesområde
  • Forældelse

Regelgrundlag

Regelsættet om inddrivelse af krav vedrørende social sikring fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen) med senere ændringer, som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførselsforordningen) med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Anvendelsesområde

Grundforordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører: 

  • Ydelser ved sygdom
  • Ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
  • Ydelser ved invaliditet
  • Ydelser ved alderdom
  • Ydelser til efterladte
  • Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
  • Ydelser ved dødsfald
  • Arbejdsløshedsydelser
  • Efterløn
  • Familieydelser

Se artikel 3, stk. 1 i grundforordningen.

Danmark har givet meddelelse om, at følgende love og ordninger er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen:

  • Lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 (sundhedsloven)
  • Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven)
  • Lovbekendtgørelse nr. 26. marts 2019 om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
  • Lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 om social pension
  • Lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammelførtidspensionsloven)
  • ATP-ordningen efter lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension
  • Lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 om tjenestemandspension
  • Lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022 om arbejdsskadesikring
  • ►Lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022 om arbejdsløshedsforsikring m.v.◄
  • Lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021 om fleksydelse
  • Ledighedsydelse
  • Lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022 om en børne- og ungeydelse (børne- og ungeydelsesloven)
  • Lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) bortset fra reglerne om bidragsforskud
  • Regler i lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 om aktiv socialpolitik og lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022 om en aktiv beskæftigelsesindsats om retten til revalideringsindsats og "redskaberne" dertil
  • Visse ydelser efter lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 om social service (serviceloven)
  • Tilskud til privat pasning og til pasning af egne børn efter lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Se kapitel 4 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Skyldige bidrag til social sikring i et medlemsland kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af et medlemsland, kan tilbagesøges i et andet medlemsland. Bestemmelsen herom findes i artikel 84 i grundforordningen. Der henvises til de detaljerede regler i artikel 71 til og med 85 i gennemførselsforordningen.

Ordningen indebærer to dækningsmuligheder i inddrivelsesstaten:

  1. modregning af skyldige bidrag til en institution i ansøgerstaten via dennes "søstermyndighed" - i tilsvarende udbetalingsart - i inddrivelsesstaten, eller hvis dette ikke er muligt.
  2. (fuld) inddrivelse via kompetent (inddrivelses)instans i inddrivelsesstaten.

I inddrivelsesstaten vil den pågældende type af fordringer kunne inddrives efter det lokale regelsæt, der er gældende for en tilsvarende type af fordring.

Forældelse

Spørgsmål om forældelse afgøres således:

  • efter ansøgerstatens regler, hvis spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og/eller det dokument, der giver ret til fuldbyrdelse af fordringen, samt
  • efter inddrivelsesstatens regler, hvis spørgsmålet vedrører foranstaltninger til at fuldbyrde fordringen i inddrivelsesstaten.

Se artikel 83, stk. 1, i gennemførselsforordningen.

De inddrivelsesforanstaltninger, der bliver foretaget i inddrivelsesstaten af inddrivelsesstaten i overensstemmelse med anmodningen om bistand, vil have samme forældelsesretlige virkning, som hvis disse foranstaltninger var foretaget i ansøgerstaten, såfremt det ville have samme forældelsesretlig virkning efter reglerne i sidstnævnte stat.  

Se artikel 83, stk. 2, i gennemførselsforordningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.