G.A.3.4.4.4.5 Konkursmassen
Indhold
Afsnittet handler om, hvilke aktiver der indgår i konkursboet. Disse aktiver betegnes også som konkursmassen.
Afsnittet indeholder:
- Hovedreglen
- Undtagelser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hovedreglen
Konkursmassen omfatter som hovedregel skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder skyldneren. Se konkurslovens § 32.
Der regnes med klokkeslættet for konkursdekretet.
Undtagelser
Reglerne om omstødelse og ekstinktion modificerer reglen, ligesom en række undtagelser følger af konkurslovens § 33-37. Se nedenfor om disse.
Skyldnerens fordringshavere kan foretage individualforfølgning i de aktiver, der ikke indgår i boet.
Skyldnerens egne indtægter
Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen. Se konkurslovens § 33.
Med indtægter tænkes der både på løn og indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
"Hvad der træder i stedet derfor"
Aktiver, der træder i stedet for skyldnerens egne indtægter under konkursen, er navnlig, hvad der erhverves for disse indtægter. Der kan også være tale om et negativt momstilsvar opstået i skyldnerens egen virksomhed under konkursen. Se UfR 1997.910/2 HR.
Konkurs i konkurs
Skyldneren kan erklæres konkurs på ny med virkning for de aktiver, der er erhvervet siden afsigelsen af det første konkursdekret. Se fx SKM2006.700.VLR.
Overskydende skat
En eventuel overskydende skat stiftes ved udløbet af indkomståret. Se UfR 1985.619 HR. En overskydende skat vil indgå i konkursmassen, hvis den ikke kan henføres til skyldners egen indtægt under konkursen og dermed er fritaget efter konkurslovens § 33.
Er en overskydende skat omfattet af konkursmassen, skal den udbetales til konkursboet med henblik på fordeling blandt fordringshaverne.
Skatteforvaltningen kan foretage en ændring af den personlige fallents forskudsopgørelse med henblik på at hindre, at der unødigt bliver opkrævet B-skatter med den følge, at der efter indkomståret sker udbetaling af overskydende skat. Se kildeskattelovens § 53, stk. 2.
Arv
Arv, der tilfalder skyldneren før eller under konkursen, indgår i konkursmassen, medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller konkursboet afstår fra arven. Se konkurslovens § 34, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter både arv efter loven og testamentarisk arv.
Uskiftet bo
Arvefaldet kan dog være udskudt, fx fordi en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. I dette tilfælde indgår arven ikke i konkursboet, medmindre arven falder, inden konkursboet sluttes. Skyldner har i den forbindelse mulighed for at give samtykke til, at arveladerens ægtefælle hensidder i uskiftet bo. Se konkurslovens § 34, stk. 3.
Forventet arv
Arv, som skyldner har i vente, men som endnu ikke er falden, kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og indgår derfor ikke i konkursboet. Se arvelovens § 41, stk. 2.
Skyldneren kan under konkursen give afkald på forventet arv, og et sådant afkald er bindende for konkursboet.
Falden arv
Det er derimod kun boet, der kan give gyldigt afkald på falden arv. Der er desuden mulighed for at søge et afkald på falden arv omstødt efter bestemmelsen i konkurslovens § 65. Se afsnit G.A.3.4.4.4.9.3 Omstødelse af arveafkald.
Indsigelse mod testamente
Hvis der er oprettet testamente, kan enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, fremsætte indsigelse mod testamentet. Se arvelovens § 79. Indsigelsesretten er en personlig ret, som ikke kan fratages skyldneren i tilfælde af konkurs. Konkursboet kan derfor ikke rejse indsigelse mod et testamente, der begrænser skyldners arv.
Aktiver undtaget fra konkursmassen efter konkurslovens § 36
Aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg for skyldnerens gæld, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt. Se konkurslovens § 36. Der er med bestemmelsen skabt overensstemmelse mellem konkursloven og den øvrige lovgivnings bestemmelser om aktiver, der ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning. Krav på omkostningsgodtgørelse indgår ikke i konkursmassen. Se afsnit A.A.13.9 Overdragelse af kravet om omkostningsgodtgørelse.
Aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg
Som eksempler på aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg, kan bl.a. nævnes:
- Genstande, som er omfattet af reglerne om trangsbeneficiet (se retsplejelovens § 509)
- Endnu ikke udbetalt løn eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der er forløbet mere end syv dage efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent (se retsplejelovens § 511, stk. 1)
- Pensioner og understøttelser (se retsplejelovens § 512, stk. 3)
- Erstatning og godtgørelse for invaliditet og tab af forsørger (se retsplejelovens § 513, stk. 1)
- Båndlagt arv (se arvelovens § 55, stk. 2)
- Båndlagte gaver og andre båndlæggelser (se retsplejelovens § 514)
- Genstande med affektionsværdi for skyldneren og særlige hjælpemidler (se retsplejelovens § 515)
- Retten i henhold til livsforsikringer, private ulykkesforsikringer og sygeforsikringer (se forsikringsaftalelovens § 116 og § 123); disse rettigheder kan dog under visse omstændigheder omstødes efter forsikringsaftalelovens § 117, se afsnit G.A.3.4.4.4.9.12 Omstødelse mv. uden for konkursloven Omstødelse mv. uden for konkursloven
- Selve ophavsretten, dvs. råderetten, til værker som fx manuskripter og kunstværker (se ophavsretslovens § 62, stk. 1).
- Indestående på etableringskonti indgår i konkursen, selv om der ikke kan foretages udlæg i kontiene. Den værdi, som indgår i konkursboet, kan opgøres til kontienes indestående med fradrag af skattekravet. Se nærmere etableringskontolovens § 11, stk. 1.
Skyldnerens boliglejemål
Som hovedregel inddrages skyldners lejemål kun under konkursen, hvis skifteretten skønner, at boet vil have en økonomisk interesse heri. Se konkurslovens § 37. En væsentlig økonomisk interesse kan foreligge, hvis der er tale om lejemål, hvor der er indbetalt et betydeligt indskud, der vil blive frigivet ved lejemålets ophør. Inddragelsen betyder, at boet udøver skyldnerens rettigheder, herunder muligheden for opsigelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret | ||
| UfR.1997.910/2 HR | A, der drev selvstændig virksomhed, blev erklæret konkurs den 30. marts 1990. Skattevæsenet anmeldte et krav på 707.000 kr. i boet. I 1993 startede A ny selvstændig virksomhed og fik et krav på negativ moms på ca. 14.000 kr. Skattevæsenet modregnede herpå det i konkursboet anmeldte krav i A's krav på negativ moms. A's krav var omfattet af konkurslovens § 33, hvorfor konkurslovens § 42, stk. 1, ikke fandt anvendelse på kravet, og da betingelserne for modregning var opfyldt, var modregningen berettiget. | Ved en personlig konkurs beholder fordringshaver sin ret mod skyldner, for den del der ikke dækkes gennem udlodning. Dermed kan fordringshaver søge fordringen fyldestgjort i aktiver, der ikke er omfattet af konkursen. Højesterets dom understøtter dette. |
| UfR 1985.619 HR | En vognmand, hvis bo blev taget under konkursbehandling i november 1981, havde i perioden marts til juli 1981 solgt nogle køretilladelser. Skattevæsenets krav på særlig indkomstskat heraf ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i boet. | Højesteret slår i dommen fast, at indkomstskat først kan opgøres ved indkomstårets udløb, hvorfor det først opstår der. Konkurslovens § 38 blev i 1991 udformet således, at indkomstskat vedrørende det år, hvori konkursdekretet afsiges, tillige kunne anmeldes i konkursboet og modtage dividende. |
| Landsretten | ||
| SKM2006.700.VLR | SKAT havde på baggrund af forhøjede skatteansættelser for 2002-2004 indgivet konkursbegæring mod en person, som i forvejen var under konkursbehandling. Skyldner indbragte skatteansættelserne for Landsskatteretten og gjorde over for skifteretten gældende, at konkursfordringen ikke havde den fornødne klarhed. Samtidig bestred skyldner, at der forelå den fornødne retlige interesse, fordi han var taget under konkursbehandling i 2002 og ikke besad aktiver af nogen art. Skifteretten fandt, at SKATs afgørelse i et vist omfang kunne lægges til grund, hvorefter SKAT havde et betydeligt skattekrav, der kunne danne grundlag for en konkurs. Desuden fandt skifteretten, at SKAT havde en retlig interesse i under en ny konkursbehandling at kunne foretage en nærmere undersøgelse af skyldners forhold, herunder om skyldner måtte have aktiver, der ikke var omfattet af det eksisterende konkursbo. Landsretten stadfæstede kendelsen. | På baggrund af kendelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at en skyldner kan gå konkurs igen, selvom vedkommende er under konkursbehandling. Dette er en naturlig følge af, at konkursmassen kun omfatter aktiver på dekretdagen, og at skyldner kan starte ny virksomhed, selvom vedkommende er under konkursbehandling. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed