Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

E.A.3.1.7.2 Regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering

►Bemærk: 

Nedenstående afsnit beskriver de regler, der gælder fra og med den 13. februar 2023.

De regler, der gælder for perioden til og med den 12. februar 2023, er senest beskrevet i Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit E.A.3.1.7.2 Regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering om regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering.◄

Regel

De autoriserede ►oplagshavere◄ skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering, dvs. regnskab for:

Råvarer, jf. SPRITAL § 12, eksempelvis:

  • Varer på fustager, både udenlandske og danske.
  • Udtræk mv., fremstillet i virksomheden.
  • Ikke-afgiftspligtige essenser, ekstrakter og lignende.
  • Tilført vin til spiritusfremstilling.
  • Andre råvarer til spiritusfremstilling.

Tilgang, jf. SPRITAL § 12, eksempelvis:

  • Tilførsel fra en anden autoriseret oplagshaver.
  • Varer, som modtages retur fra en anden autoriseret oplagshaver i følge kreditnota eller lignende.
  • Varekøb - import.

Udlevering, jf. SPRITAL § 10, eksempelvis:

  • Salg til detailforretninger, restaurationer mv.
  • Overførsel af varer til detailforretninger eller restaurationer, der ejes af virksomheden.
  • Prøver (dog undtaget prøver til offentlige myndigheder, fx Fødevarestyrelsen og Skatteforvaltningen).
  • Gaver.
  • Repræsentation.
  • Anden gratis udlevering.
  • Manko i forbindelse med afstemning af lageret.

Fradrag i den afgiftspligtige mængde, jf. SPRITAL 14:

  • Tilførsel til en anden autoriseret virksomhed.
  • Tilførsel til virksomheder i andre EU-lande under suspension.
  • Udførsel til steder uden for EU.
  • Varer fritaget for afgift, jf. SPRITAL § 15.
  • Varer, der er gået tabt, som følge af varens art, brand, brækage eller lignende.

►De autoriserede modtagere skal føre regnskab over tilgang af afgiftspligtige varer. Se SPRITAL § 12.◄

Se afsnit A.B.3.5.1 Regnskab for vare-, forsikrings- og miljøafgifter vedrørende Skatteforvaltningens krav i øvrigt til regnskabsførelsen. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.