D.B.3.3 På hvilket tidspunkt skal virksomheden oplyse ændringer i sine registreringsforhold, herunder virksomhedsophør? LAL § 3, stk. 2, 2. pkt.
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal anmelde ændringer i dens registreringsforhold. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 3, stk. 2, 2. pkt.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel.
Lovgrundlag
LAL (lønsumsafgiftsloven) § 3 stk. 2, 2. pkt. har følgende ordlyd:
"Ændringer i registreringsforholdene skal anmeldes senest 8 dage efter, at ændringerne er sket."
Lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 3 har følgende ordlyd:
"Ændringer, der indebærer, at en virksomheds afregningsform ændres, skal anmeldes overfor told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter, at ændringen er sket."
Regel
Hvis registreringsoplysningerne ændres, skal virksomheden senest 8 dage efter ændringen er sket give besked herom. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 3, stk. 2, 2. pkt.
Ændringer skal også anmeldes inden 8 dage, selvom de ikke medfører en ændring af afregningsformen.
Virksomhedsophør anses også for en ændring i registreringsforholdene. Se afsnit D.B.2.1 Hvornår skal virksomheden betale lønsumsafgift? om lønsumsafgiftspligt i virksomhedens afviklingsperiode.
Andre eksempler på ændring af registreringsforholdene kan fx være:
- ændret adresse
- ændrede ejerforhold
- forhold, der medfører en ændring af den metode, som virksomheden er omfattet af mv.
Se også
- afsnit D.B.3.2 På hvilket tidspunkt skal virksomheden registreres for lønsumsafgift? LAL § 3, stk. 2, 1. pkt. om tidspunktet for registreringspligtens indtræden
- afsnit D.B.3.3 På hvilket tidspunkt skal virksomheden oplyse ændringer i sine registreringsforhold, herunder virksomhedsophør? LAL § 3, stk. 2, 2. pkt. om bagatelgrænse for registreringspligt.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed