Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed indenfor sundhedssektoren skal betale lønsumsafgift. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Forskellen på sundhedssektoren og social forsorg/bistand
• Særligt om offentlig virksomhed inden for sundhedssektoren
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. ..." 

ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1 fritager følgende varer og ydelser for moms:

"Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed."

Regel

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren). Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.

Der skal derfor betales lønsumsafgift af momsfrie ydelser indenfor sundhedssektoren.

Virksomheder, der leverer ydelser indenfor sundhedssektoren, er fx:

Hospitaler, fx:

• Private hospitaler og klinikker.

Læger, fx:

• Praktiserende læger
• Speciallæger
• Psykiatere
• Tandlæger.

Andre sundhedspersoner, fx:

• Jordemødre
• Kiropraktorer
• Ergoterapeuter
• Fysioterapeuter
• Kliniske diætister
• Fodterapeuter
• Optikere
• Psykologer.

Alternative behandlere, fx:

• Zoneterapeuter
• Heilpraktikere
• Massører
• Akupunktører
• Psykoterapeuter
• Fodplejere.

Øvrige virksomheder, fx:

• Dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere, der fremstiller aftagelige og faste tanderstatninger.
• Lægelaboratorier
• Behandlingshjem for misbrugere i visse situationer.

Se også

• afsnit D.A.5.1 Sundhedssektoren ML § 13, stk. 1, nr. 1) om sundhedssektoren for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen
• afsnit D.B.2.1 Hvornår skal virksomheden betale lønsumsafgift? for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
• afsnit D.B.4 Hvordan skal lønsumsafgiften opgøres? LAL §§ 4-5 om hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften
• afsnit D.B.3.1 Hvem skal registreres for lønsumsafgift? LAL § 2, stk. 1-3 om registrering af klinikfællesskaber
• afsnit D.B.3 Registrering af virksomheden LAL §§ 2-3 om hvornår virksomheden skal registreres for lønsumsafgift.

Bemærk

Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 Registrering af virksomheden LAL §§ 2-3 om registrering af virksomhed.

Forskellen på sundhedssektoren og social forsorg/bistand

Virksomheden skal skelne mellem, om ydelserne er omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren) og ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand).

Virksomheden skal ikke betale lønsumsafgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag og som er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand).

De behandlinger, som bliver udført på behandlingshjem for misbrugere, anses som udgangspunkt af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område. Behandlingerne er derfor momsfri efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har i en række sager afgjort, at en række institutioner, der behandler narkotika, alkohol-, og medicinmisbrug er momsfritaget som social forsorg og bistand. Institutionerne skal derfor ikke betale lønsumsafgift af behandlingerne. Se ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 2 og afsnit D.A.5.2.2.3 Ydelser i form af social forsorg og bistand om momsfritagelsen for ydelser i form af social forsorg og bistand. Se SKM2005.424.LSR, TfS 2000, 905 LSR samt TfS 1996, 230, Mn.

Se også

Se også afsnit D.A.5.2 Social forsorg og bistand ML § 13, stk. 1, nr. 2) om social forsorg og bistand for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen.

Særligt om offentlig virksomhed inden for sundhedssektoren

Offentlige virksomheder som fx sygehuse skal ikke betale lønsumsafgift af sundhedsydelser, der stilles gratis til rådighed for befolkningen som public service ydelser. Se L 46 fremsat 14. december 2007.

Offentlige virksomheder som fx sygehuse, der leverer ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren), skal betale lønsumsafgift. Ved ydelser mod vederlag forstås i denne sammenhæng markedsmæssigt salg af fx behandlinger og andre ikke momspligtige ydelser til både private og offentlige købere. Offentlige virksomheder skal derfor betale lønsumsafgift af salg af almindelige behandlinger over regionsgrænserne.

Følgende aktiviteter er ikke lønsumsafgiftspligtige, da de er en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem (og anses derfor ikke som salg af ydelser mod vederlag):

• afregning for lands- og landsdelspatienter
• afregning til regionernes egne sygehuse
• lignende særlige ikke markedsmæssige forpligtelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: