Indhold

Dette afsnit handler om den anden af de to betingelser, som skal være opfyldte for, at en ydelse er omfattet momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand. Se afsnit D.A.5.2.2.1 Overblik over betingelser for momsfritagelse for et overblik over betingelserne for momsfritagelse.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Ydelser i form af social forsorg og bistand.
• Momsfritagelse af ydelser omfattet af lov om social service
• Eksempler på ydelser i form af social forsorg og bistand
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Ydelser i form af social forsorg og bistand

Hverken EU-domstolen eller de danske domstole har defineret ydelser i form af social forsorg og bistand.

En nærmere definition må derfor tage udgangspunkt i de konkrete sager, som er blevet behandlet i retspraksis, samt udmeldinger fra SKAT.

Momsfritagelse af ydelser omfattet af lov om social service

Det er udgangspunktet, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem ydelser omfattet af serviceloven regler og ydelser omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 2, jf. SKM2016.207.SR.

Grundlæggende for ydelser omfattet af servicelovens § 83, stk. 1, er dog, at disse i medfør af servicelovens § 83, stk. 2, alene visiteres til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. I praksis vil ydelser, som visiteres- eller som vil kunne visiteres efter serviceloven dog i vid udstrækning tillige være omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand.

Videre gælder det, at er en ydelse visiteret efter serviceloven til en modtager, så vil tilkøb af samme ydelse i en mængde, som gå ud over, hvad modtageren er visiteret til, tillige være omfattet af momsfritagelsen, jf. SKM2014.454.SR.

Endelig har Skatterådet tillige fastslået, at er en modtager visiteret til én ydelse i form af personlig pleje eller praktisk hjælp efter servicelovens § 83, så er tilkøb foretaget af samme person af alle øvrige ydelser i form af personlig pleje eller praktisk hjælp efter servicelovens § 83 tillige omfattet af momsfritagelsen, jf. SKM2019.441.SR.

Afslutningsvis bemærkes det, at manglende visitering efter servicelovens § 83 af ydelser til den enkelte heller ikke automatisk betyder, at ydelser i form af personlige pleje eller praktisk hjælp er momspligtige. Der vil således i begrænsede tilfælde kunne forekomme tilfælde, hvor borgeren - uanset denne opfylder betingelserne for at blive visiteret til ydelser omfattet af servicelovens § 83, stk. 1 - selv har valgt ikke at søge kommunen om adgang til ydelserne, og situationer, hvor borgeren kan godtgøre, at denne er fysisk eller økonomisk afhængig, jf. EU-domstolen dom i sagen C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH, selvom borgeren af andre særlige årsager, ikke kan blive visiteret til ydelserne af kommunen, jf. SKM2019.441.SR.

Eksempler på ydelser i form af social forsorg og bistand

Følgende ydelser kan under visse forudsætninger anses som social forsorg og bistand:

1. Rådgivning primært rettet mod unge og familier med særlige behov
2. Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer
3. Ydelser i form af privat indkvartering i henhold til aftale om drift af asylcentre
4. Ydelser leveret af socialpædagogiske opholdssteder
5. Ydelser leveret af behandlingshjem for misbrugere
6. Ergoterapeutiske ydelser
7. Ydelser i form døvetolkning
8. Arbejdsløshedskasser, herberger m.v.
9. Beskyttet beskæftigelse
10. Ydelser rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier
11. Værgemålsydelser
12. Skolefritidsordninger
13. Pasnings- og plejeydelser til ældre mennesker

Ad a) Rådgivning primært rettet mod unge og familier med særlige behov

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der ydede rådgivning efter lov om social service. Rådgivningen rettede sig primært mod unge og familier med særlige behov, og rådgivningen skulle ske i tæt kontakt med den unge og fungere som forvaltningens forlængede arm. Ydelserne blev anset for at være omfattet af momsfritagelsen.

Landsskatteretten lagde i sagen vægt på, at det var kommunen, der havde besluttet, at klageren skulle varetage og modtage betaling for en opgave, der måtte karakteriseres som social forsorg og bistand. Se SKM2001.213.LSR.

Skatterådet har i et bindende svar anset en selvstændig socialrådgivers forskellige ydelser i henhold til lov om social service, afsnit IV, kap. 11(særlig støtte til børn og unge) som værende social forsorg og bistand. Se SKM2008.1031.SR. Der var tale om ydelser i form af sagsbehandling i forhold til børn, unge og familier, udarbejdelse af undersøgelser efter lovens § 50, kontaktpersonordningen for unge efter lovens § 52, stk. 3 nr. 7, samt funktionen som støtteperson efter lovens § 54 og relationsarbejde. Der blev lagt vægt på, at ydelserne blev udliciteret til spørger og betalt af en kommune på baggrund af lov om social service og, at ydelserne vedrørte foranstaltninger, der var af væsentlig betydning for den unges og eventuelt dennes families særlige behov for støtte.

Ad b) Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer

Skatterådet har truffet afgørelse om, at en mentorordning, der var rettet mod unge med særlige problemer, er omfattet af momsfritagelsen. Se SKM2008.489.SR. I henhold til mentorordningen skulle den unge have en tæt kontakt til en voksen med en pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Der blev sammensat et individuelt behandlingsforløb, der skulle give den unge mulighed for at kunne omsætte fremtidsplaner til handling samt hjælp til at tackle praktiske og følelsesmæssige problemer. I nogle mentorordninger indgik der også udlejning af værelser til unge.

Da ydelserne i forbindelse med mentorordningen var udliciteret fra kommunerne via kontrakter, der blev indgået for hver enkelt ung i henhold til lov om social service, anså Skatterådet ydelserne momsfritagne som social forsorg og bistand.

Ad c) Ydelser i form af privat indkvartering i henhold til aftale om drift af asylcentre

SKAT har udtalt, at private indkvarteringsoperatører, som har indgået aftale med udlændingestyrelsen om drift af asylcentre, leverer ydelser i form af social forsorg og bistand. Se SKM2006.7.SKAT.

Det forhold, at udlændingestyrelsen har et myndighedsansvar og fører tilsyn med operatørerne, ændrer ikke herved, ligesom det ikke ændrer herved, at udlændingestyrelsen betaler for ydelsen. Karakteren af ydelsen opfylder betingelserne i fritagelsen, ligesom operatørerne opfylder betingelsen om at kunne anses som offentligt anerkendte organer.

Ad d) Ydelser leveret af socialpædagogisk opholdssteder

Landsskatteretten har behandlet en konkret sag, hvor retten anså en institution, der drev et socialpædagogisk opholdssted for 8 børn og unge, for at levere social forsorg og bistand for så vidt angik institutionens opholdsdel, og dels leverede skoleundervisning. Se SKM2006.355.LSR.

Institutionen var godkendt som socialpædagogisk opholdssted i henhold til lov om social service, og institutionen leverede herved ydelser som nævnt i samme lov. Skoledelen kunne ikke anses for en sekundær ydelse til institutionens hovedydelse, som bestod i opholdsdelen, idet skoledelen ansås for at udgør et mål i sig selv for de anbragte børn og unge, nemlig at modtage undervisning efter Undervisningsministeriets overordnede læseplaner, med henblik på at kunne bestå folkeskolens afgangsprøve.

Ad e) Ydelser leveret af behandlingshjem for misbrugere

Et behandlingshjem for narkotikamisbrugere er af Landsskatteretten blevet anset for at levere ydelser i form af social forsorg og bistand. Se SKM2004.403.LSR. Retten bemærkede endvidere, at de i forbindelse med afvænningen leverede ydelser af autoriserede sundhedspersoner, såsom sårbehandling, nedtrapningsbehandling og lignende, måtte anses for sekundære ydelser til den sociale forsorg og bistand.

Behandlingen tog udgangspunkt i den såkaldte "Minnesota-behandling", som består anonyme fællesskabers hjælp til selvhjælp i samarbejde med læger, psykologer, psykiatere og terapeuter, samt præster og andre sjælesørgere.

Behandlingshjemmet havde ansat terapeuter med teoretiske uddannelser som sorg-/kriseterapeut, NLP-terapeut, gestaltterapeut, alkoholterapeut eller lignende, samt to socialformidlere. Endvidere havde institutionen ansat en læge på deltid og en sygeplejerske på fuld tid.

Institutionen fakturerede de kommuner/amter, hvorfra patienterne blev henvist. Endvidere modtog behandlingshjemmet et årligt tilskud fra Socialministeriet til afvænningsbehandling af narkomaner, der ikke er henvist til behandling af en kommune.

Landsskatteretten har i en anden sag endvidere udtalt, at en institutions ydelser i form af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren også må karakteriseres som social forsorg og bistand. Se SKM2005.424.LSR. I sagen blev der henset til karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning, som i overvejende grad sigtede på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a. gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af risikosituationer m.v., psykisk, social og fysisk genoptræning, og personlig pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse som før.

Retten tillagde det ved vurderingen ikke vægt, at behandling af alkoholmisbrug er reguleret i lov om sygehusvæsenet og ikke i lov om social service.

Ad f) Ergoterapeutiske ydelser

I en sag ved Landsskatteretten havde en kommune dækket forældrenes omkostninger til ergoterapeutiske ydelser, som blev leveret i henhold til den tidligere bistandslov. Se TfS2000, 905LSR. Ydelserne blev anset for at være social forsorg og bistand.

Retten lagde til grund, at der ikke var tale om ydelser som led i en sygdomsbehandling og at det var de kommunale socialforvaltninger, der honorerede klageren for, at hun varetog en social opgave, der i øvrigt henhørte under kommunen.

Ad g) Ydelser i form døvetolkning

Landsskatteretten har i en kendelse anset en enkeltmandsvirksomhed, som leverede ydelser i form af døvetolkning, for momsfritaget som social forsorg og bistand. Se SKM2007.192.LSR.

Det fremgik bl.a. af sagen, at ydelserne blev leveret til døve og hørehæmmede, som benyttede tolkebistanden i forbindelse med deres uddannelse eller i udøvelsen af deres erhverv. Tolkebistanden blev endvidere benyttet i alle sammenhænge, hvor døve eller hørehæmmede havde behov for det, herunder i vuggestuer, på hospitaler, hos banker, ejendomsmæglere osv.

Der var ikke etableret direkte støtte til dækning af udgiften til døvetolkebistand, hverken fra statslige eller kommunale institutioner, men forelå betalingstilsagn til tolkeopgaver, enten vedrørende uddannelse, der betaltes af SU-styrelsen, eller enkelte opgaver, der blev betalt via arbejdsformidlingen, i henhold til lovgivningen om handicappede i erhverv. Derudover blev ydelserne alt overvejende betalt af brugernes respektive amter eller kommuner.

Tolkebistanden blev således bevilget af offentlige myndigheder, men var ikke direkte reguleret i den sociale lovgivning. Det fremgik endvidere af sagen, at Socialministeriet af satspuljemidler finansierede et forsøg med en tolkeordning, der gav døve, hørehæmmede og døvblinde mulighed for at få bevilget tolkning til aktiviteter og begivenheder, der ikke på anden måde dækkedes af lovgivningen. Det fremgik endvidere, at der var truffet politisk beslutning om at forberede lovinitiativer til at gøre denne ordning permanent.

Landsskatteretten anførte i kendelsen bl.a., at ydelsen måtte anses for at have til formål at afhjælpe en varig funktionsnedsættelse, og at det offentlige måtte anses for at have en forpligtelse til at yde en sådan form for bistand. Henset hertil, og idet bistanden så godt som altid blev bevilget af offentlige myndigheder, måtte der, i det omfang bistanden var bevilget af en offentlig myndighed, være tale om ydelser leveret af et organ anerkendt som foretagende af almennyttig karakter, uanset at ydelserne ikke direkte var reguleret af lov om social service.

Ad h) Arbejdsløshedskasser, herberger m.v.

Momsfritagelsen omfatter også arbejdsløshedskasser, herberger, beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld underskudsdækning efter lov om social service.

Ad i) Beskyttet beskæftigelse

Skatterådet i har en konkret sag slået fast, at en institutions ydelser til kommunen i form af tilbud efter den sociale servicelov § 103 om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv. måtte anses for momsfritaget social forsorg og bistand. Se SKM2007.335.SR.

Ad j) Ydelser rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at et behandlings- og videnscenter rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier ikke skulle afregne moms og lønsumsafgift af de enkelte behandlingstilbud, og heller ikke af indledende og koordinerende konsultationer, da centrets ydelser faldt ind under momsfritagelsesbestemmelsen om social forsorg og bistand, og dermed ligeledes er fritaget for lønsumsafgift. Se SKM2009.701.SR.

Ad k) Værgemålsydelser

Alle personer, der er under 18 år, og som ikke har indgået ægteskab, er under værgemål. Disse børn og unge er umyndige. Dette betyder, at de som hovedregel ikke selv kan forpligte sig økonomisk ved at indgå aftaler, og at de ikke kan råde over deres formue, jf. værgemålslovens § 1. Værgemål kan iværksættes for personer, der er fyldt 18 år, der ikke er i stand til at tage vare på deres personlige eller økonomiske forhold. Værgemål indebærer en hjælp til disse personer, og et værgemål vil altid tage udgangspunkt i den enkeltes behov for hjælp. I henhold til værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der endvidere iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 kan der ligeledes iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål.

Af Civilretsstyrelsens værgevejledning, afsnit 1, fremgår det endvidere, at værgemål iværksættes for at beskytte voksne, der på grund af helbredsmæssige forhold ikke er i stand til at varetage egne økonomiske eller personlige anliggender. I stedet udpeges en værge til at handle på deres vegne.

Varetagelsen af hvervet som i værge indeholder på denne baggrund så væsentlige elementer af social forsorg- og bistand, at værgeydelser må anses for omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 2.

Værgeydelsernes indhold og formål er netop, at varetage de personlige og/eller økonomiske interesser på vegne af en person, der grundet umyndighed, alvorlig fysik sygdom eller alvorlig psykisk sygdom/hæmmet psykisk udvikling ikke findes at være i stand til dette selv og som konsekvens heraf, er blevet tildelt en værge efter afgørelse truffet af en offentlig myndighed. Det bemærkes endvidere, at værgeydelser på denne baggrund er omfattet af de formål, som er anført i § 1 i lov om social service.

Ad. L) Skolefritidsordninger (SFO)

I lovbemærkningerne til den reviderede momslov fra 1994 fremgår, at fritagelsen for social forsorg og bistand uændret svarer til de ændringer, som blev foretaget i 1978 med henblik på at implementere 6. momsdirektiv. I lovbemærkningerne til lovændringen fra 1978 er det direkte anført, at momsfritagelsen omfatter den sociale sektor, herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, observationshjem, plejehjem og lignende private eller offentlige institutioner.

Selvom skolefritidsordningerne er reguleret af skoleloven, mens de i lovbemærkningerne anførte fritidshjem er reguleret af dagstilbudsloven, må skolefritidsordningerne anses for omfattet af momsfritagelsen for leverancer af social forsorg og bistand. Der er herved bl.a. henset til at formålet med, og ydelserne i form af fritidshjemstilbud og SFO-tilbud, i vidt omfang er identiske.

Ad. M) Pasnings- og plejeydelser til ældre mennesker

Skatterådet har i en konkret sag taget stilling til den momsmæssige behandling af pasnings- og plejeydelser leveret til en 91 årig person, der var bosiddende i eget hjem. Personen havde dagligt brug for hjælp til al personlig hygiejne, hjælp til medicinsk behandling, hjælp til forebyggelse af hyppige infektioner, hjælp til pasning af urinblære kateter, hjælp til at få mad, samt hjælp til at komme i- og ud af sengen. Ligeledes havde personen behov for ledsagelse på korte ture rundt i og omkring egen bolig samt til evt. lægebehandlinger, tandlæge og fodterapeut.

Spørgers ydelser til den 91-årige person måtte efter deres art anses for social forsorg og bistand. Skatterådet lagde herved bl.a. vægt på, at personen måtte anses for en afhængig person, jf. C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH, ydelserne kunne sammenlignes med ydelser, som leveres på et plejehjem, jf. C-335/14, Les Jardins de Jouvence SCRL, ligesom de grundlæggende ydelser i form af personlig hjælp og pleje, samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet efter det oplyste ville kunne visiteres efter § 83 i lov om social service.

At Spørgers ydelser i kvalitet og kvantitet eventuelt går ud over, hvad der kan forventes, såfremt ydelser blev visiteret i henhold til lov om social service, ændrer ikke på den grundlæggende karakter af ydelserne som social forsorg og bistand.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: