Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

D.A.8.1.1.6.7.3 Overdragelse til sikkerhed

Indhold

Dette afsnit beskriver, at overdrager kan foretage fradrag i momsgrundlaget for tab på debitorer, når fordringen er overdraget til sikkerhed.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der er momsfradrag for tab på debitorer, når fordringen kun er overdraget til sikkerhed. Se AFG1985, 924DEP.

Ved en transport til sikkerhed bærer produktions- eller salgsselskabet fortsat kreditrisikoen for de overdragne fordringer. Dette indebærer, at produktions- eller salgsselskabet kan foretage regulering i momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er overdraget til sikkerhed til et factoring- eller finansieringsselskab.

Eksempler

Der er eksempler fra retspraksis på overdragelse til sikkerhed:

  1. Factoring- eller finansieringsselskabet alene yder långivning kombineret med en kreditrisikoforsikring
  2. En købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist bliver tiltransporteret et finansieringsselskab.

Ad a) Factoring- eller finansieringsselskabet alene yder långivning kombineret med en kreditrisikoforsikring

Hvis factoring- eller finansieringsselskabet kun yder långivning kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller salgsselskabet kunne foretage en regulering i momsgrundlaget, hvis forsikringen udløses på grund af debitors manglende betaling. Udbetaling af en forsikring sidestilles ikke med betaling fra kunden. Det er dog en forudsætning, at selskabet forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det skal videre sikres, at alle beløb, der indgår fra kunden, efter at momsreguleringen er foretaget, medregnes i produktions- eller salgsselskabets momsgrundlag. Se AFG1985, 924DEP.

Ad b) En købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist bliver tiltransporteret et finansieringsselskab

Der vil også kunne foretages regulering for konstaterede tab i tilfælde, hvor en købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist bliver tiltransporteret et finansieringsselskab (transport til sikkerhed), og forhandleren som følge af køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering vil kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og dokumenteres i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler.

Se afsnit A.A.8.3.1.1.4 Beregning af fristen om periodiseringsregler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer     

Skatteministeriet

AFG1985, 924DEP

Et produktions- eller salgsselskab kan foretage regulering i momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er overdraget til sikkerhed for tredjemand. Der vil derimod ikke kunne foretages regulering vedrørende fordringer, som er overdraget til eje. Såfremt factoring- eller finansieringsselskabet kun yder långivning, kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller salgsselskabet kunne foretage regulering i momsregnskabet, hvis klienten forbliver ejer af fordringen mod kunden, og det sikres, at alle beløb, der indgår fra kunden, efter momsreguleringen er foretaget, medregnes til produktions- eller salgsselskabets momspligtige omsætning. Der vil også være fradragsret for moms i forbindelse med transporter, der vel er formuleret som en overdragelse til eje, men med samtidig aftale om, at der ved debitors misligholdelse skal ske tilbagetransport, og det med en sådan tilbagetransport meddeles kunden, at betaling med frigørende virkning herefter kun vil kunne ske til vedkommende leverandør.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.