Indhold

Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringsstedet som udgangspunkt ikke er Danmark ifølge hovedreglen i ML (momsloven) § 16, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Eksempel.

Lovgrundlag

ML (momsloven) § 16, stk. 3, har fra 1. januar 2015 følgende ordlyd:

"For teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableret udenfor EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."

Momssystemdirektivets artikel 59a, litra b), har fra 1. januar 2015 følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, 58 og 59, anse

....

b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område."

Se direktiv 2008/8/EF, artikel 5, nr. 3).

Regel

For teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og ydelser nævnt i ML (momsloven) § 21 d, stk. 1, (som alle er omfattet af hovedreglen i ML (momsloven) § 16, stk. 1), er leveringsstedet i visse situationer alligevel Danmark, også selv om kunden ikke er etableret her. Leveringsstedet er Danmark, hvis kunden er etableret udenfor EU, og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Se ML (momsloven) § 16, stk. 3.

ML (momsloven) § 16, stk. 3 gælder for følgende typer af ydelser:

• Overdragelse af rettigheder. Se afsnit D.A.6.2.6.3 Overdragelse af rettigheder ML § 21 d, stk. 1, nr. 1.
• Reklameydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.4 Reklameydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 2.
• Rådgivning. Se afsnit D.A.6.2.6.5 Rådgivning ML § 21 d, stk. 1, nr. 3.
• Forpligtelse til undladelse. Se afsnit D.A.6.2.6.6 Forpligtelse til undladelse ML § 21 d, stk. 1, nr. 4.
• Visse finansielle ydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.7 Visse finansielle ydelser ML § 21 d, stk. 1, nr. 5.
• Arbejdskraft. Se afsnit D.A.6.2.6.8 Arbejdskraft ML § 21 d, stk. 1, nr. 6.
• Udlejning af løsøregenstande. Se afsnit D.A.6.2.6.9 Udlejning af løsøregenstande ML § 21 d, stk. 1, nr. 7.
• Transport og transmission af gas, elektricitet, varme og kulde. Se afsnit D.A.6.2.6.10 Transport og transmission af gas, elektricitet, varme og kulde ML § 21 d, stk. 1, nr. 8.
• Teleydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.11 Teleydelser ML § 21 c, stk. 1 og 4.
• Radio og tv-spredningsydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.12 Radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c, stk. 1 og 5.

En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og ydelser nævnt i ML (momsloven) § 21 d, stk. 1, findes i afsnit D.A.6.2.6.2 Fastlæggelse af stedet for den faktiske udnyttelse om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse eller udnyttelse.

Bemærk

Reglen gælder kun for ydelser, der leveres til kunder uden for EU, men udnyttes i Danmark. Hvis ydelsen leveres til en kunde i et andet EU-land, er leveringstedet ikke Danmark, uanset om ydelsen faktisk udnyttes i Danmark.

Se også

Se også afsnit D.A.6.2.6 Faktisk benyttelse eller udnyttelse om faktisk udnyttelse eller benyttelse.

Eksempel

En dansk reklamevirksomhed sælger en reklameydelse til en norsk virksomhed. Reklamen er rettet mod det danske marked. Da ydelsen faktisk udnyttes i Danmark, er leveringsstedet Danmark, selv om kunden er etableret udenfor EU. Reklamevirksomheden skal derfor opkræve dansk moms.