Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

EU-domme

Sag C-260/95, DFDS A/S

Når et rejsebureau med hovedsæde i ét EU-land leverer ydelser til rejsende gennem et selskab, der fungerer som agent i et andet EU-land, så er disse ydelser momspligtige i sidstnævnte land. Det er en forudsætning, at agenten (der kun handler som filial) disponerer over de menneskelige og tekniske ressourcer, der er karakteristiske for et fast kontor.

Skatterådet

SKM2020.473.SR

Spørger er et udenlandsk selskab, hvis kernevirksomhed er salg af rejser. Det er oplyst, at hjemmekontoret udgør medarbejderens primære arbejdsplads, og at der ikke er tale om en begrænset tidsperiode. Medarbejderens opgaver inkluderer blandt andet planlægning af disse rejser, herunder at tilbyde personlig og privat støtte til klienterne i løbet af rejserne.

Spørger har dog ingen forretningsmæssig interesse i, at medarbejderen arbejder fra Danmark, og opnår heller ingen forretningsmæssig fordel heraf. Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke har fast driftssted i Danmark.

Det vurderes, at Spørger ikke vil få momsmæssigt fast forretningssted i Danmark. Der lægges ud over ovenstående vægt på, at der ikke skal sælge rejseydelser fra Danmark. Herudover er der lagt vægt på, at Spørger ikke vil få et repræsentationskontor i Danmark, at alle beslutninger vedrørende den overordnede ledelse af virksomheden foregår i Y-land, samt at virksomhedens centrale administrationsfunktioner ligeledes udføres der.

SKM2011.144.SR

Spørger solgte udelukkende flyrejser fra sit kontor i Danmark.

Skatterådet fastslog, at spørgers repræsentationskontor i Danmark ikke opfyldte betingelsen om tilstedeværelse af en tilstrækkelig grad af permanens og struktur med hensyn til menneskelige og tekniske ressourcer til, at det var i stand til at levere rejser omfattet af ML (momsloven) § 67.

Spørger kunne derfor i relation til udøvelsen af rejsebureauvirksomhed ikke anses for at have etableret et fast forretningssted i Danmark, hvorfra der blev solgt rejser omfattet af ML (momsloven) § 67. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at leveringsstedet for disse rejser ikke ville være i Danmark, jf. ML (momsloven) § 67 b.

SKM2011.55.SR

Et rejsebureau, som var påtænkt etableret i et land uden for EU, skulle ikke betale dansk moms efter særordningen for rejsebureauer, da selskabet ikke ville få et fast forretningssted i Danmark. Dette gjaldt uanset, at

• virksomheden ville sælge rejserne via telefonsalg og website til danske kunder
• virksomheden ville have en ansat i Danmark, som skulle forestå indkøbsfunktioner
• virksomheden i et vist omfang ville købe regnskabsassistance, som delvist skulle udføres i Danmark.