D.A.16.3.3 Særligt om EU-ordningen
Afsnittet indeholder:
- Hvem kan anvende ordningen?
- Identifikationsmedlemsland
- Omfattede leveringer
- Momssats
- Momsgodtgørelse eller fradrag i den ordinære angivelse
Hvem kan anvende ordningen?
Følgende afgiftspligtige personer kan anvende EU-ordningen:
-
En afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer inden for EU,
-
En afgiftspligtig person, der formidler levering af varer i henhold til § 4 c, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af de leverede varer påbegyndes og afsluttes i det samme medlemsland,
-
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet, og som leverer ydelser til en ikkeafgiftspligtig person.
Se ML (momsloven) § 66 e, stk. 1, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 369b i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.
Om samspillet med reglerne om begrænset salg, se omtalen af momsudvalgets retningslinje i afsnit D.A.6.4 Begrænset salg ML § 21 e.
Identifikationsmedlemsland
Identifikationsmedlemslandet er:
a) Det medlemsland, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den økonomiske virksomhed ikke er etableret i EU, det sted, hvor den pågældende har et fast forretningssted.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i EU, men har mere end ét fast forretningssted deri, angiver at ville gøre brug af EU-ordningen.
c) Det medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, når en afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i EU og ikke har noget fast forretningssted deri. Hvis der påbegyndes forsendelser eller transporter af varer i mere end ét medlemsland, skal den afgiftspligtige person angive, hvilken af de pågældende medlemslande der er identifikationsmedlemslandet.
Den afgiftspligtige person er bundet af beslutningen om valget af identifikationsmedlemsland truffet i henhold til litra b og litra c, 2. pkt., for det pågældende kalenderår og de 2 efterfølgende kalenderår.
Se ML (momsloven) § 66 d, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, artikel 369a i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.
Omfattede leveringer
Når en afgiftspligtig person har tilsluttet sig EU-ordningen, finder denne anvendelse på alle virksomhedens leveringer af varer og ydelser, der kan omfattes af ordningen. Se ML (momsloven) § 66 e, stk. 3, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, artikel 369b i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995, og artikel 57c, i momsforordningen, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.
Momssats
De leveringer, der er omfattet af EU-ordningen, beskattes med forbrugsmedlemslandets afgiftssats. Se ML (momsloven) § 66 e, stk. 4.
Momsgodtgørelse eller fradrag i den ordinære angivelse
Afgiftspligtige personer, der har et andet EU-land end Danmark som identifikationsmedlemsland, kan få godtgjort købsmoms efter reglerne i § 45, stk. 1, om godtgørelse til virksomheder i andre EU-lande. Har den afgiftspligtige person imidlertid aktiviteter her i landet, som ikke er omfattet af særordningen, og for hvilke der kræves momsregistrering her i landet, skal moms af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i særordningen fradrages i momsangivelsen, der skal indgives i forbindelse med denne momsregistrering. Se ML (momsloven) § 66 f, og artikel 369j i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.
Se også
- D.A.4.2.5 om formidling omfattet af ML (momsloven) § 4 c, stk. 2 (platforme mv.)
- D.A.6.1.6.2 om fjernsalg (regler fra 2021)
- D.A.6.2.3.2 om hjemstedet for den økonomiske virksomhed
- D.A.6.2.3.3 om fast forretningssted
- D.A.12.1 om momsgodtgørelse til virksomheder i andre EU-lande.
- D.A.14 om momsregistrering
- D.A.16.3.1.4 om de anvendte definitioner i forbindelse med særordningen.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed