Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

D.A.13.8 Fællesregistrerede virksomheders solidariske hæftelse ML § 46, stk. 9

Indhold

Dette afsnit handler om, at når flere afgiftspligtige personer er fællesregistreret som én afgiftspligtig person, så hæfter de enkelte afgiftspligtige personer solidarisk for betaling af den moms, der påhviler fællesregistreringen. Se ML (momsloven) § 46, stk. 9 (tidl. stk. 8, der ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev stk. 9).

Afsnittet indeholder:

  • Registreringsforhold i sammenhæng med betalingspligten
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Registreringsforhold i sammenhæng med betalingspligten

Hvis flere virksomheder, der ikke har samme ejer, er registreret under ét efter ML (momsloven) § 47, stk. 4, så hæfter de pågældende virksomheder solidarisk for betaling af moms vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering. Se ML (momsloven) § 46, stk. 9.

Reglen er understøttet af, at Danmark som EU-land kan indføre national lovgivning om, at en anden end den betalingspligtige person hæfter solidarisk for betaling af momsen. Se momssystemdirektivets artikel 205 med henvisning til artikel 193-200 og artikel 202-204.

Bemærk

Hovedregel for fællesregistrering: Flere afgiftspligtige personer kan efter ansøgning fællesregistreres under ét CVR-nr./SE-nr. Se ML (momsloven) § 47, stk. 4, 1. pkt., og afsnit D.A.14.1.7 Fællesregistrering ML § 47, stk. 4.

Undtagelsesmulighed for fællesregistrering: Skatteforvaltningen kan også tillade, at afgiftspligtige personer og ikke afgiftspligtige juridiske personer kan fællesregistreres, dog betinget af, at én person som moderselskab via aktiebesiddelse direkte eller indirekte ejer de andre personer som datterselskaber eller datterdatterselskaber. Se ML (momsloven) § 47, stk. 4, 2.-3. pkt., og afsnit D.A.14.1.7 Fællesregistrering ML § 47, stk. 4.

Flere personer, der er fællesregistret efter ML (momsloven) § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Se ML (momsloven) § 3, stk. 2, 1. pkt., og afsnit D.A.3.3.1 Fællesregistrering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Højesterets dom af 25. oktober 1989 (UfR 1989.1103)

Et krav fra Eksportkreditrådet mod én af flere fællesregistrerede virksomheder kunne modregnes i den fællesregistrerede virksomheds momstilgodehavende. I den forbindelse udtalte Højesteret, at enhver af de fællesregistrerede virksomheder havde stilling som kreditor i forhold til toldvæsenet. Da momstilgodehavendet derfor også tilkom den virksomhed, som Eksportkreditrådet havde et krav imod, var modregningen berettiget.

Højesterets dom var en stadfæstelse af Østre Landsrets dom af 15. marts 1989.

Dommen viste, at den fælles hæftelse i fællesregi-
streringen havde en sådan rækkevidde, at den gjaldt både i ind- og udbetalings-
situationen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.