Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

D.A.11.4.2.2.4.1 Regler om beløb, som ikke udgør omsætning

Som udgangspunkt skal der betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Det er en betingelse, at leverancen foretages af en momspligtig person, og at den momspligtige person i forbindelse med den konkrete leverance handler i egenskab af momspligtig person. Se afsnit D.A.4.1.1 Momspligt ved levering af varer og ydelser § 4, stk. 1 og 2 om, hvornår der er momspligt ved levering af varer og ydelser.

Vederlaget for en leverance indgår derfor ikke i omsætningen ved beregningen af delvis fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, hvis den momspligtige person ikke handler i egenskab af momspligtig person i forbindelse med den konkrete leverance.

Den samlede omsætning i regnskabsåret er som udgangspunkt det samlede momsgrundlag for de transaktioner, som kan periodiseres til regnskabsåret. Se afsnit D.A.11.4.2.2.1 Beregning af den samlede omsætning om reglerne for beregning af den samlede omsætning.

Et beløb, der efter almindelig sprogbrug måske kunne betegnes som omsætning, indgår derfor ikke i omsætningen ved beregningen af delvis fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, hvis beløbet ikke anses for vederlag for en leverance. Det vil fx være tilfældet for nogle tilskud, men ikke for andre tilskud.

Tilsvarende indgår et beløb, selvom det kan anses for vederlag for en leverance, ikke i omsætningen ved beregningen af delvis fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, hvis det efter særlige regler i momsloven ikke skal medregnes til momsgrundlaget. Dette gælder fx udlæg, hvis visse betingelser er opfyldt.

Bemærk

Kompensationsbeløb modtaget i forbindelse med Covid-19 på grundlag af bekendtgørelse nr. 621 af 14. maj 2020 om kompensation for omsætningstab, og bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 om kompensation af faste udgifter, skal ikke medregnes som omsætning ved opgørelse af den delvise fradragsprocent, jf. momslovens § 38, stk. 1. Modtagelsen af kompensationsbeløbene medfører heller ikke, at der skal ske begrænsning af fradragsretten efter momslovens § 38, stk. 2.

Se også

  • D.A.4.1.2 om levering mod vederlag
  • D.A.8 om momsgrundlaget
  • D.A.8.1.1.3 om beløb, som ikke medregnes til momsgrundlaget
  • D.A.8.1.1.7 om den momsmæssige behandling af tilskud
  • D.A.11.4.2.2.4.2 om passiv kapitalanbringelse (ikke økonomisk virksomhed)
  • D.A.11.4.2.2.4.3 om tilskud fra Undervisningsministeriet.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.