D.A.11.1.6.4 Importmoms - Køb i lande udenfor EU ML § 37, stk. 2, nr. 3
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Importmoms, som virksomheder ifølge ML (momsloven) § 12 skal betale ved indførelse af varer fra lande udenfor EU, kan medregnes til den fradragsberettigede moms (købsmoms). Se ML § 37, stk. 2, nr. 3 og momssystemdirektivets artikel 168, litra e.
"Fraførselsmoms", som skal betales efter ML (momsloven) § 11 a, kan være en fradragsberettiget moms på indførsel. Se afsnit D.A.11.1.6.3 Erhvervelsesmoms - Køb i andre EU-lande ML § 37, stk. 2, nr. 2.
Se også
Se også afsnit D.A.11.1.3.3 Hæftelsesmoms om fradragsret for "hæftelsesmoms".
Bemærk
Det er en generel betingelse for momsfradrag, at de indførte varer skal anvendes i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Se ML (momsloven) § 37, stk. 1.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKM2019.313.SR | Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, jf. momslovens §37, stk. 2, nr. 3, ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage momsen af de varer, som Spørger indfører fra tredjeland. | |
SKM2013.492.SR | Skatterådet afviste, at spørger kunne fradrage den indgående moms på indførsel af fly i sin danske momsangivelse. At spørger ikke kunne fradrage den indgående moms skyldtes, at spørger ikke havde aktiviteter i DK, som medførte, at spørger var registringspligtig i henhold til momsloven eller i øvrigt var eller kunne blive momsregistret. Afgiften af de fly, som spørger agtede at importere til DK, skulle derfor afregnes efter reglerne i TDL kap. 4, jf. ML § 61. SKAT udtalte dog vejledende, at spørger under visse betingelser kunne få godtgjort den betalte afgift. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørger kunne fradrage importmomsen, som købsmoms på sin danske momsangivelse, hvis spørger fik aktiviteter, som ville medføre registreringpligt eller mulighed for frivillig momsregistrering. |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed