C.F.8.2.2.3.1.4 Begreberne foretagende og erhvervsvirksomhed
Begrebet foretagende
Begrebet foretagende er i modeloverenskomsten et meget bredt udtryk for enhver form for erhvervsudøvelse. Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra c og punkt 4 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 3.
Det præciseres videre, at begrebet "foretagende i en kontraherende stat" betyder, at erhvervsudøvelsen udføres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat. Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra d.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted (artikel 4) om begrebet hjemmehørende.
Begrebet erhvervsvirksomhed
Begrebet erhvervsvirksomhed er også et meget bredt udtryk i modeloverenskomsten. Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra h. Det defineres ikke, hvad det er. Derimod står der, at når ordet "erhvervsvirksomhed" optræder i overenskomsten, omfatter det udøvelse af frit erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter.
Dette hænger sammen med, at modeloverenskomstens artikel 14 blev afskaffet i 2000. Modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra h, skal sikre, at aktiviteter, som tidligere var omfattet af artikel 14 (frit erhverv), nu behandles som erhvervsvirksomhed. Se modeloverenskomstens artikel 7 om "fortjeneste ved erhvervsvirksomhed". Se pkt. 10.2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 3.
Bemærk
Modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra h, er ikke medtaget i ældre DBO'er, der indeholder modeloverenskomstens artikel 14.
Se også
- C.F.8.2.2.7 (artikel 7) om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
- C.F.8.2.2.14 (den nu slettede artikel 14) om frit erhverv
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed