C.F.8.2.2.3.1.3 Begreberne person og selskab
Indhold
Dette afsnit handler om begreberne person og selskab.
Afsnittet indeholder:
- Begrebet person
- Begrebet selskab
- Danske interessentskaber og kommanditselskaber
- Udenlandske sammenslutninger af personer.
Begrebet person
Ordet "person" bruges i modeloverenskomsten i en meget bred betydning. Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra a. Både fysiske personer, selskaber og "enhver anden sammenslutning af personer" er omfattet.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.1 Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten (artikel 1) om personer omfattet af overenskomsten.
Begrebet selskab
Ordet "selskab" bruges i modeloverenskomsten om juridiske personer og om "enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person". Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra b.
Der skal være tale om en juridisk person i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvori sammenslutningen er hjemmehørende. Se pkt. 3 i kommentaren til modeoverenskomstens artikel 3, stk. 1.
Bemærk
Ordet "sammenslutning" er ikke anvendt konsekvent på dansk ved oversættelse af begreber i modeloverenskomsten og DBO'erne. Ordet kan betyde:
- i forbindelse med begrebet "person": som oversættelse af det engelske udtryk "body (of persons)"
- i forbindelse med begrebet "selskab": som oversættelse af det engelske ord "entity"
- i forbindelse med begrebet "statsborgerskab": som oversættelse af det engelske ord "association".
Der er dog ingen eksempler på, at det har haft praktisk betydning, at det danske ordvalg er uklart.
Se også
- C.F.8.2.2.3.1.6 (artikel 3) om begrebet statsborger
- C.F.8.2.2.4.2 (artikel 4) om skattemæssigt hjemsted for juridiske personer.
Danske interessentskaber og kommanditselskaber
Begrebet "selskab" er, som det fremgår af definitionerne, en delmængde af begrebet "person": Alle selskaber er personer, men ikke alle personer er selskaber.
En "sammenslutning af personer" skal være et selvstændigt skattesubjekt for at være et "selskab", men ikke for at være en "person".
Et dansk interessentskab eller kommanditselskab er en "sammenslutning af personer", men ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at danske interessentskaber og kommanditselskaber er omfattet af modeloverenskomstens begreb "person", men ikke af modeloverenskomstens begreb "selskab". Se pkt. 2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1.
Udenlandske sammenslutninger af personer
Danske regler afgør, om en udenlandsk "sammenslutning af personer" skal betragtes som en selvstændig juridisk person og dermed som et selskab.
Når personsammenslutninger behandles forskelligt i de kontraherende stater, skal det afgøres, om det er sammenslutningen, der er omfattet af DBO'en eller om det er de enkelte deltagere, der kan påberåbe sig beskyttelse efter DBO'en.
Problemstillingen er beskrevet under afsnit C.F.8.2.2.1.2 Interessentskaber, kommanditselskaber og lignende personsammenslutninger om interessentskaber, kommanditselskaber og lignende personsammenslutninger og afsnit C.F.8.2.2.1.3 Kollektive investeringsinstrumenter om kollektive investeringsinstrumenter, dvs. investeringsforeninger og lignende.
Se også
- C.D.9.1.5 om skattepligt for udenlandske fonde og foreninger
- C.B.2.15.2 om beskatning af udenlandske trusts.
Se også
Se også skemaerne under afsnit
- C.F.8.2.2.1.2 om interessentskaber, kommanditselskaber og lignende
- C.F.8.2.2.1.3 om kollektive investeringsinstrumenter.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed