Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.E.3.4.3.3.2 Når udlodningsmodtager overtager forskudsafskrivninger

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om udlodningsmodtager, der overtager forskudsafskrivninger.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodningsmodtager.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der er udlodningsmodtager i et skiftet dødsbo, som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) § 3. Se C.E.3.1.2 Dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed om, hvilke dødsboer det er.

Reglen omfatter også personer, der modtager udlodning fra et dødsbo, som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, fordi den længstlevende ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 66, stk. 6, 2. pkt. og afsnit C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet om, hvornår det er tilfældet.

Regel

Modtageren af en erhvervsvirksomhed kan overtage afdødes forskudsafskrivninger på de betingelser, der gjaldt for afdøde. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 1, 1. pkt.

Hvis virksomheden udloddes til flere modtagere i forening, kan kun én af disse overtage forskudsafskrivninger. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 1, 2. pkt.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger, gælder reglen også for de forskudsafskrivninger, som den længstlevende ægtefælle har foretaget. Modtageren kan derfor overtage den længstlevende ægtefælles forskudsafskrivninger på de betingelser, der gjaldt for denne. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 1, 1. pkt.

Begrundelse for at kun én udlodningsmodtager kan overtage forskudsafskrivninger

Hvis forskudsafskrivningerne skal efterbeskattes, skal efterbeskatningen gennemføres ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 4.

Hvis overtagelsen skulle kunne fordeles på flere udlodningsmodtagere, ville det være nødvendigt at have særdeles komplicerede regler for efterbeskatning i de tilfælde

  • hvor kun nogle af modtagerne udnyttede deres andel af forskudsafskrivningerne, eller
  • hvis én af udlodningsmodtagerne anmodede om efterbeskatning før tiden efter de almindelige regler herom i afskrivningsloven

Se afsnit C.C.2.4.3.7 Hvis forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Efterbeskatning om efterbeskatning af forskudsafskrivninger.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.3.4.3.1 om betingelser for succession
  • C.E.3.4.3.2 om retsvirkninger af succession
  • C.E.3.4.3.3.1 når visse ejendomme udloddes med succession
  • C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark
  • C.E.3.4.3.7 når hovedaktionæraktier indgår i udlodning.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.