C.D.9.7.4 Lempelse for beskattet udbytte af aktier omfattet af ABL § 19
Indhold
Dette afsnit handler om lempelse for den dobbeltbeskatning, der kan opstå, hvis et udbytte fra et udenlandsk selskab, hvis aktier er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, ikke er skattefrit i Danmark.
Afsnittet indeholder:
- Lempelse
- Maksimal lempelse
- Beregning af lempelsen.
Lempelse
Hvis en fond mv. modtager udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 2, eller af SEL (selskabsskatteloven) § 17, stk. 2, kan Skattestyrelsen efter ansøgning eftergive den udbyttemodtagende fond mv. en del af skatten. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 11, stk. 2, der henviser til SEL (selskabsskatteloven) § 17, stk. 3.
Maksimal lempelse
Der kan gives lempelse for den faktiske merskat, der vedrører udbyttet set i forhold til en situation, hvor selskaberne er omfattet af dansk beskatning. Se afsnit C.D.10.2.7 Lempelse for beskattet udbytte af aktier omfattet af ABL § 19 om lempelse for udbytte af aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
Se beskrivelsen for selskaber i afsnit C.D.10.2.7 Lempelse for beskattet udbytte af aktier omfattet af ABL § 19 om lempelse for beskattet udbytte af aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Se også eksempel 5 og 6 i afsnit C.D.10.3 Skatteberegningseksempler om skatteberegningseksempler.
Se også
Se også afsnit C.D.2.4.3.2 Skattefri udbytteindtægter - herunder udbytte af egne aktier om skattefrie udbytteindtægter.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed