C.D.11.3.1.2.2.2 Trin 2: Kontraktlig påtagelse af risici
En skriftlig kontrakt fastsætter normalt parternes tilsigtede påtagelse af risiko. Ved anvendelsen af armslængdeprincippet er kontraktmæssige bestemmelser om placering af risiko udgangspunkt for risikoanalysen. Se eksemplet i TPG 1.77.
En kontraktlig påtagelse af risiko udgør en forudgående (ex ante) aftale om, at modtage eller bære nogle eller alle resultater forbundet med den efterfølgende (ex post) realisering af en risiko. En sådan forudgående kontraktmæssig påtagelse af risiko skal klart vise en rettighed og forpligtelse til at modtage eller bære resultaterne af risikoen forud for realiseringen af risikoen. Se TPG 1.78.
Af TPG 1.78 fremgår også, at en påtagelse af risiko når resultatet af risikoen er kendt, per definition ikke er en påtagelse af risiko, idet der ikke længere er nogen risiko. En efterfølgende omfordeling af resultaterne af risikoen, når risikoen er realiseret, kan derfor kun ske i overensstemmelse med vejledningen i TPG kapital 1, sektion D.
På transaktionstidspunktet er det økonomisk neutralt at påtage sig eller afgive en risiko til gengæld for en højere eller lavere forventet faktisk indkomst, så længe nutidsværdien af begge muligheder er den samme. Det betyder dog ikke, at enhver kontraktlig udveksling af potentielt højere men mere risikabel indkomst for lavere men mindre risikabel indkomst mellem forbundne parter automatisk vil være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Se TPG 1.79 og 1.80.
Selvom indholdet af kontrakten er udgangspunktet ved risikoanalysen, så er kontrakten ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastlægge, hvilken part der har en given risiko. Det er fastlæggelsen af, hvordan parterne faktisk styrer og kontrollerer risici, som vil afgøre påtagelsen af risici hos parterne og dermed den mest egnede prisfastsættelsesmetode. Se herom TPG 1.81.
Se også
Afsnit C.D.11.3.1.1 Vilkår for transaktionen i henhold til kontrakten om betydningen af vilkår for transaktionen i henhold til kontrakten.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed