Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke forsikringsudgifter en selvstændigt erhvervsdrivende mv. kan trække fra som driftsomkostninger ved sin indkomstopgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Driftstabsforsikring
• Ansvarsforsikring
• Kautions- og garantiforsikringer
• Livsforsikring
• Syge- og ulykkesforsikringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Selvstændigt erhvervsdrivende mv. kan ved indkomstopgørelsen fratrække udgifter til forsikringer, som dækker driftstab eller i øvrigt er tegnet for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten fra virksomhedens drift. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Uden for falder forsikringer, der dækker tab af virksomhedens indkomstgrundlag eller tab, der anses for at være privat. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 2. Se dog LL § 13 A med hensyn til selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Eksempel

Eksempler på forsikringer, hvis præmieudgifter anses for fradragsberettigede driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, kan nævnes bl.a. driftstabsforsikring, brand- og tyveriforsikring og ansvarsforsikring.

Det samme gælder forsikringspræmieudgifter, der forsikrer den erhvervsdrivende imod hans forpligtelser efter dagpengeordningen samt udgifter, der kompenserer den erhvervsdrivende for den løn, han eller hun skal udbetale til sine funktionærer, når de er syge. Se SKDM 1973.26.114 SKD. Se også LL (ligningsloven) § 13 A om selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Driftstabsforsikring

En driftstabsforsikring sikrer den erhvervsdrivende imod at tabe penge i form af mistede driftsindtægter, fx hvis den erhvervsdrivende selv eller dennes personale bliver midlertidigt arbejdsudygtige, hvis virksomhedens fabriksbygninger brænder, og/eller driftsmateriel og - inventar bliver ødelagt, og forsikringen tillige omfatter det omsætningstab, som følger af skaden. Udgifter til sådanne forsikringspræmier anses for fradragsberettigede driftsudgifter, fordi udgiften til forsikringer af netop denne type er kernen i driftsudgiftsbegrebet; for forsikringsudgifterne afholdes nemlig for at sikre og bevare driftsindtægten, hvad også forsikringens navn siger. Se ordlyden af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Eksempel på uarbejdsdygtighedsforsikring

I SKDM 1984.70.435 SKD blev en tandlæges præmie til en driftstabsforsikring anset for en fradragsberettiget driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Forsikringen skulle dække den nedgang i omsætningen, som kunne opstå, hvis tandlægen (klinikejeren) eller en af de ansatte tandlæger blev syge eller kom ud for visse ulykker. Driftstabet blev beregnet efter særlige procentregler.

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.3.13 Nøglepersonsforsikring om nøglepersonsforsikringer.

Eksempel på skadesforsikring

I SKDM 1974.30.255 (129) SKD kunne medlemmerne i en landboforening fratrække udgifterne til en forsikring, der kompenserede dem for tab, som landboforeningens regnskabskonsulenter måtte påføre dem efter de regler, som gjaldt for udgifter til udarbejdelse af deres regnskaber. Det vil sige, at forsikringsudgiften blev anset for en fradragsberettiget driftsudgift, hvis den regnskabsmæssige fejl vedrørte regnskabet for den erhvervsmæssige landbrugsbedrift, hvorimod forsikringsudgiften mod regnskabsfejl, der måtte vedrøre landmandens private sfære og formue, ikke blev anset for en fradragsberettiget udgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 2.

Udgifter til forsikring af driftsbygninger kan kun trækkes fra som driftsudgift, hvis de rent faktisk bruges erhvervsmæssigt.

I TfS 1990, 218 HRD kunne udgiften til forsikring af driftsbygninger på en landbrugsejendom, hvis jordtilliggende var bortforpagtet, ikke trækkes fra efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, fordi bygningerne hverken var omfattet af bortforpagtningen af jorden eller blev brugt erhvervsmæssigt i øvrigt.

Præmieudgifter til skadeforsikring af landbrugets stuehuse, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, kan heller ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, fordi de bruges privat, og forsikringsudgiften anses derfor for en privat, ikke fradragsberettiget udgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 2.

Hvis skadeforsikringen omfatter såvel driftsbygninger som stuehus, og stuehusets andel af præmien ikke er særskilt oplyst, skal forsikringsudgiften fordeles skønsmæssigt mellem stuehuset og driftsbygningerne, fordi det kun er den del af forsikringspræmien, der knytter sig til driftsbygningerne, som er en fradragsberettiget driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Den ikke fradragsberettigede del af præmien, der vedrører stuehuset, skal herefter normalt fastsættes til en procentdel af stuehusets kontantværdi. Procentsatsen, der afhænger af forsikringens og tagmaterialets art, fremgår her:

• Hvis forsikringen omfatter bygningsbrand, udgør procentsatsen 0,15 pct. ved hårdt tag og 0,75 pct. ved stråtag.
• Hvis forsikringen omfatter både bygningsbrand og stormskade mv., udgør procentsatsen 0,35 pct. ved hårdt tag og 0,95 pct. ved stråtag.
• Hvis forsikringen omfatter såvel bygningsbrand, stormskade mv. som rørskade, udgør procentsatsen 0,60 pct. ved hårdt tag og 1,20 pct. ved stråtag.

Den beskrevne regel om fordeling af forsikringspræmier mellem stuehus og driftsbygninger stammer fra SD-cirkulære 1983-3, der blev ophævet ved SKM2007.858.SKAT, hvoraf det fremgår, at SKATs ligningsvejledning (nu Den juridiske vejledning) fra og med 2. januar 2008 træder i stedet for SD-cirkulæret.

Forsikring mod tab på debitorer

En forsikring, der kompenserer for tab på debitorer, er som udgangspunkt en driftstabsforsikring, og spørgsmålet, om der er fradragsret for forsikringsudgiften, beror på en konkret vurdering.

Et moderselskab kunne ikke efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, fratrække en udgift til en forsikring, der skulle kompensere for datterselskabers tab på debitorer, fordi udgiften faldt uden for selskabets hidtidige virksomhed og derfor savnede aktuel driftsmæssig begrundelse. Ydermere vedrørte den omstridte udgift ikke moderselskabet, men dets datterselskaber. Se SKM2012.60.SR.

Ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring sikrer mod det tab, som en person eller et selskab mv. lider ved at blive erstatningspligtig over for tredjemand som følge af en skadevoldende begivenhed.

Udgifter til sådanne forsikringer bliver anset for fradragsberettigede driftsomkostninger, hvis de falder inden for rammerne af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, hvad de i udgangspunktet gør.

Bestyrelsesansvarsforsikring

Bestyrelsesansvarsforsikring sikrer mod det ansvar, som et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion kan pådrage sig i sit hverv.

Det er normalt selskabet, der tegner sådan en forsikring og typisk som en kollektiv forsikring for både selskabets bestyrelse og direktion. Det er ofte koncerner, som på den måde ønsker at sikre deres bestyrelses- og direktionsmedlemmer mod erstatningsansvar, specielt i den udenlandske del af koncernen, fordi erstatningsansvaret i en række lande er mere vidtgående end i Danmark.

Selskabet kan fratrække udgiften til en bestyrelsesansvarsforsikring i sin selskabsindkomst som driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se TfS 1987, 600 DEP.

Forsikringen anses ikke for et løngode for det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlem, der derfor heller ikke beskattes, fordi selskabet har afholdt forsikringsudgiften. Heller ikke i den situation hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt, og forsikringen derfor har betalt for den forvoldte skade, beskattes vedkommende bestyrelses- eller direktionsmedlem. Se TfS 1987, 600 DEP.

Hvis bestyrelses- eller direktionsmedlemmet selv betaler ansvarsforsikringen, kan han eller hun trække udgiften fra som driftsudgift. Men er bestyrelses- eller direktionsmedlemmet lønmodtager, er fradraget omfattet af fradragsbegrænsningen efter LL (ligningsloven) § 9, der i ►2023 udgør 6.700 kr. (I 2022 udgjorde beløbet 6.600 kr.)◄ Se TfS 1987, 600 DEP.

Supplerende ansvarsforsikringer

En selvstændigt erhvervsdrivende kan som driftsudgifter fratrække udgifter til ansvarsforsikringer, som han eller hun tegner som supplement til fx ansatte revisorers lovpligtige ansvarsforsikring. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Virksomhedens udgift til den supplerende ansvarsforsikring anses ikke som et løngode for de ansatte, der derfor ikke skal beskattes af dennes værdi.

Ansvarsforsikringslignende arrangement

Et interessentskab, der talte 25-30 selvstændigt praktiserende landinspektører, havde pligt til efter interessentskabets vedtægter og via et forsikringslignende arrangement at udbetale erstatning til de interessenter, hvis måleudstyr blev beskadiget. Den del af erstatningsudgiften, som den enkelte interessent skulle bære, hvis andres udstyr blev beskadiget, kunne herefter sidestilles med udgiften til en forsikringspræmie, som de betalende interessenter kunne fratrække som driftsudgift ved indkomstopgørelsen. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Kautions- og garantiforsikringer

Uden for ansvarsforsikring falder kautionsforsikringer, og herunder garantiforsikringer, hvor fx et selskab har påtaget sig at betale den sikrede erstatning for det tab, som en bestemt tredjemand pådrager den sikrede ved fx at bruge betroede penge til egne formål.

I flere tilfælde er det en betingelse for at beklæde et bestemt erhverv, at der for den pågældende stilles sikkerhed for de ydelser, han eller hun modtager eller udbetaler i stillingen eller hvervet.

En sådan sikkerhed kan stilles af fx revisionsvirksomheder for deres ansatte revisorer ved at tegne en garantiforsikring.

Udgifter til sådanne forsikringer anses for fradragsberettigede driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, i virksomheder, der netop lever af at håndtere klienternes værdier.

Bidrag til den kollektive garantiforsikring anses for et løngode for de ansatte revisorer.

Livsforsikring

Om præmieudgifter til livsforsikringer, se afsnit C.A.10.4.2 Andre ordninger uden fradragsret for præmien/bidraget omfattet af PBL afsnit II A, PBL § 50 eller statsskatteloven om andre ordninger uden fradragsret for præmien/bidraget omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) II A, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50 eller statsskatteloven.

Syge- og ulykkesforsikringer

Om syge- og ulykkesforsikringer, se afsnit

• C.A.10.4.3.8 om frivillig dagpengesikring for selvstændigt erhvervsdrivende
• C.A.10.4.3.16 om sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere (dagpengerefusion)
• C.A.10.4.3.17 om syge- og ulykkesforsikring, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

I LSRM 1985, 112 LSR kunne en erhvervsdrivende ikke trække sine bidrag til egen frivillig dagpengesikring fra som driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit C.A.10.4.3.8 Frivillig dagpengesikring for selvstændigt erhvervsdrivende (lovbestemt), hvor også Landsskatterettens kendelse er omtalt nøjere.

Den erhvervsdrivende kan fratrække udgifterne til præmien til en arbejdsskadeforsikring for den medarbejdende ægtefælle, der er indgået en lønaftale med. Se lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 om arbejdsskadesikring. Selv om forsikringen er frivillig, anses præmien alligevel for en driftsomkostning, som den erhvervsdrivende kan trække fra på linje med løn efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.3.1 Arbejdsskadeforsikring (lovbestemt) om arbejdsskadeforsikring.

Hvis den medarbejdende ægtefælle med lønaftale selv betaler udgiften til en arbejdsskadeforsikring, kan den medarbejdende ægtefælle ikke trække udgiften fra i forbindelse med sin indkomstopgørelse. Udgiften anses i denne situation som en privat ikke fradragsberettiget udgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 2.

Det samme gælder, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende efter lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017 om arbejdsskadesikring, der lige er nævnt, tegner en forsikring for at sikre sig selv.

Bemærk 

Bemærk at LL (ligningsloven) § 13 A fra og med indkomståret 2014 giver selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller mulighed for, som et ligningsmæssigt fradrag, at fratrække udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer til sikring af sig selv.

Efter bestemmelsen kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en medarbejdende ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 3. Det er en betingelse, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov om arbejdsskadesikring.

Bestemmelsen udvider fradragsretten for præmier til syge- og arbejdsskadeforsikringer, der vedrører den selvstændige selv og dennes medarbejdende ægtefælle, idet sådanne udgifter uden særskilt lovgivning herom, anses for ikke fradragsberettigede private udgifter ifølge SL (statsskatteloven) § 6, stk. 2. Dog er fradragsværdien begrænset til et ligningsmæssigt fradrag (stk. 2, 2. pkt.).

Det er en betingelse, at der er tale om forsikringer, der er omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven.

Under samme forudsætninger er der fradragsret for udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer, der vedrører en medarbejdende ægtefælle. Ved medarbejdende ægtefælle forstås medarbejdende ægtefælle i skattelovgivningens forstand, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 3.

Det har ingen betydning for fradragsretten for præmiebetalingen vedrørende den medarbejdende ægtefælle hvem af dem, der betaler præmien, ligesom ægtefællerne selv kan vælge hvem af dem, der trækker udgiften fra i sin indkomstopgørelse.

Se også

Se også afsnit

• C.A.10.4.2.3.2.6 om syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede
• C.A.10.4.3.17 og syge- og ulykkesforsikring, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: