Indhold

I dette afsnit beskrives de vigtigste sider af sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven samt den skattemæssige behandling af arbejdsskadeforsikringen.

Afsnittet indeholder:

• De sikringspligtige
• Den sikrede personkreds
• De udbetalte ydelser
• Er den lovpligtige arbejdsskadeforsikring en syge- og ulykkesforsikring?
• Den skattemæssige behandling af arbejdsskadeforsikringen
• Særlig overgangsregel for arbejdsskadeforsikring for selvstændige fiskere mv.

De sikringspligtige

Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for arbejdsgiveren, har sikringspligt for disse personer mod arbejdsskader. Se LBK nr. 1186 af 19. august 2022(arbejdsskadesikringsloven).

Den sikrede personkreds

Den sikrede personkreds er

• Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.
• Medlemmer af arbejdsgiverens familie, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte
• Personer, der arbejder på et dansk skib
• Levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten
• Et foster eller barn, hvis det senere dokumenteres, at en påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt på foster eller barn
• Personer under udøvelsen af borgerlige eller kommunale ombud, under varetagelse af tillidserhverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden, under forsøg på redning af menneskeliv mv.
• Selvstændigt erhvervsdrivende personer og medarbejdende ægtefælle.

Arbejdsskade omfatter både arbejdsforvoldte ulykkestilfælde som erhvervssygdomme.

Sikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person.

Administration af arbejdsskadesikringsloven

Arbejdsskadesikringsloven administreres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og dele af det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring). Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer afgørelse om anerkendelse af konkrete skader og om erstatning og godtgørelser efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan klages til Ankestyrelsen (det tidligere Den Sociale Ankestyrelse), der træffer en endelig administrativ afgørelse.

De udbetalte ydelser

Forsikringen udbetaler erstatning for følgende:

• Udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
• Tab af erhvervsevne, der tilkendes som en løbende ydelse. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct. Løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende, årlig erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb, hvis den berettigede beder om det.
• Méngodtgørelse, der udbetales som et kapitalbeløb, og som ved méngrad på 100 pct. udgør 611.500 kr. (2003-niveau). Den kan dog stige til 120 pct. af dette beløb, fordi beløbet reguleres efter méngraden. Godtgørelsen ydes dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.
• Overgangsbeløb ved dødsfald, som udbetales til den efterladte ægtefælle eller person i ægteskabslignende forhold eller til en anden efterladt person. Beløbet udbetales som et engangsbeløb på 115.000 kr. (2003-niveau). Beløbet reguleres.
• Tab af forsørger, der udbetales i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Erstatningen til børn udgør 10 pct. af afdødes årsløn indtil det fyldte 18. år
• Godtgørelse til efterladte, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, idet der i så fald kan tilkendes en særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.

De nævnte beløb reguleres årligt.

Er den lovpligtige arbejdsskadeforsikring en syge- og ulykkesforsikring?

Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev bl.a. syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede, inddraget under reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A. Disse ordninger var tidligere omfattet af den nu ophævede PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50.

Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring kunne ikke sidestilles med en syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 5. Udbetalingerne beskattes efter statsskattelovens regler. Se SKM2001.2.TSS.

Den skattemæssige behandling af arbejdsskadeforsikringen

Løbende udbetalinger fra en arbejdsskadeforsikring er indkomstskattepligtige. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra c. Udbetalingerne er personlig indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1. Det gælder også selvom de løbende udbetalinger for en periode udbetales på en gang.

Sumudbetalinger fra en arbejdsskadeforsikring er skattefrie. Se SL (statsskatteloven) § 5, litra b. Dette gælder også sumudbetalinger, der erstatter løbende udbetalinger, hvis sumudbetalingen udgør en egentlig kapitalisering af de tilkendte løbende udbetalinger.

Særlig overgangsregel for arbejdsskadeforsikring for selvstændige fiskere mv.

Der skal tegnes lovpligtige arbejdsskadeforsikringer for ansatte, beskæftiget inden for fiskeriet. Se arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1. Arbejdsskadeforsikring for fiskere tegnes især af Danske Fiskeres Forsikring (tidligere Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri).

Efter den tidligere arbejdsskadeforsikringslovs § 5, stk. 3 skulle der under visse forudsætninger også tegnes lovpligtig arbejdsskadeforsikring for fiskeskipperen.

Spørgsmålet var, om den lovpligtige arbejdsskadeforsikring efter de tidligere regler kunne sidestilles med en syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 5. Et bekræftende svar ville i så fald forudsætte, at ordningen ejedes af den forsikrede. Denne betingelse ville være opfyldt af fiskeskipperen, men ikke af hans ansatte. Hvis ordningen antoges omfattet af § 53 A, ville der derfor, for så vidt angår ordninger for fiskere, være en forskellig skattemæssig behandling af udbetalinger til tilskadekomne fiskeskippere og tilskadekomne ansatte fiskere, fordi sidstnævnte ville blive behandlet efter statsskattelovens regler.

Som nævnt under afsnittet: "Den skattemæssige behandling af arbejdsskadeforsikringen" skal forsikringen behandles efter statsskattelovens regler.

Skatteministeriet har imidlertid tidligere udtalt, at arbejdsskadeforsikringen for selvstændige fiskere var omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 50, og at det kunne have givet de selvstændige fiskere en berettiget forventning om, at deres eventuelle erstatninger i form af løbende ydelser var blevet skattefri ved vedtagelsen af lov nr. 429 af 26. juni 1998 (indførelsen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 5).

Overgangsreglen

Der er derfor fastsat følgende overgangsregler:

Skattefriheden vedvarer for løbende ydelser til selvstændige fiskere, indtil udbetalingerne ophører for de to nedenstående persongrupper:

• Personer, der var selvstændigt erhvervsdrivende fiskere eller pårørende til sådanne på skadestidspunktet (for erhvervssygdomme anmeldelsestidspunktet), og som er tilkendt løbende ydelser fra arbejdsskadeforsikringen i tidsrummet fra og med den 2. juni 1998 til og med den 31. marts 2001
• Personer, der var selvstændigt erhvervsdrivende fiskere eller pårørende til sådanne på skadestidspunktet (for erhvervssygdomme anmeldelsestidspunktet) i tidsrummet fra og med den 2. juni 1998 til og med den 31. marts 2001.

For alle andre, inklusive personer som den 2. juni 1998 allerede fik udbetalt løbende ydelser fra den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, er ydelserne fra og med den 31. marts 2001 (på ny) indkomstskattepligtige. Se SKM2001.2.TSS.