Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.A.3.4.8 Turistchauffører

Indhold

Dette afsnit beskriver de specielle regler, der gælder for beskatningen af turistchauffører.

Afsnittet indeholder:

  • Skattefri kostgodtgørelse
  • Skattefri logigodtgørelse.

Se også

Se også afsnit C.A.7 Rejseudgifter om godtgørelse og fradrag efter rejsereglerne.

Skattefri kostgodtgørelse

Turistchauffører, som er lønmodtagere, kan modtage skattefri godtgørelse for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter satserne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3.

Satserne er i ►2023◄:

  • 150 kr. pr. hele døgn for rejse med overnatning i udlandet
  • 75 kr. pr. hele døgn for rejse med overnatning i Danmark
  • 1/24 af døgnsatsen pr. påbegyndt time ud over hele døgn.

Der skal ikke ske reduktion af kostsatserne for turistchauffører, hvis denne persongruppe får fri kost på rejsen. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 3, 2. pkt., og Skattestyrelsens meddelelse ►SKM2022.613.SKTST◄ om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende for ►2023◄.

Den særlige 25 pct.-godtgørelse kan ikke udbetales til turistchauffører. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 4.

Der kan højst udbetales skattefri kostgodtgørelse efter standardsatserne i de første 12 måneder på et midlertidigt arbejdssted. Se i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 1 - 3. 12-måneders-begrænsningen for benyttelse af standardsatserne i LL (ligningsloven) § 9 A, gælder dog ikke for personer, som har en arbejdsplads, der hele tiden bevæger sig fra sted til sted. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 5. Derfor bliver turistchauffører normalt ikke ramt af 12-måneders-reglen.

Se også

  • C.A.7. om skattefri kostgodtgørelse
  • C.A.4.3.3.3 om erhvervsmæssig befordring og betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse
  • C.A.7 om fradrag for ikke godtgjorte rejseudgifter til kost og småfornødenheder.

Skattefri logigodtgørelse

Turistchauffører kan ikke benytte logisatsen til godtgørelse eller fradrag. Se LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 2, nr. 4, og stk. 7. Se nærmere herom i afsnit C.A.7 Rejseudgifter.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.