Indhold

Afsnittet handler om de generelle regler for offentlige myndigheders nægtelse og fratagelse af autorisationer og bevillinger.

Afsnittet indeholder:

• Formål
• Nægtelse af autorisation og bevilling
• Konsekvens ved nægtelse og fratagelse af autorisation og bevilling
• Reglerne er udformet efter samme model.

Formål

Formålet med regelsættet er, at forhindre virksomheder i at oparbejde yderligere restancer eller eventuelt presse virksomheder til at indgå en aftale, som ikke blot forhindrer, at der opstår nye restancer, men som også nedbringer den aktuelle restance. Herved begrænses det offentliges risiko for at lide tab.

Nægtelser af autorisationer og bevillinger retter sig mod virksomheder med restance til det offentlige, hvor virksomheden endnu ikke er i drift, mens fratagelse af autorisationer og bevillinger retter sig mod igangværende virksomheder med restance.

Nægtelse af autorisation og bevilling

Når det drejer sig om at nægte en virksomhed eller en person en erhvervstilladelse, er det ikke den myndighed, der har et krav, der kan tage initiativ til at nægte autorisation eller bevilling, men kun den myndighed, der skal udstede autorisationen/bevillingen.

Gælden skal vedrøre den virksomhed, som autorisationen eller bevillingen er en forudsætning for. Restancerne skal vedrøre personlig skat, selskabsskat, indeholdt A-skat, AM-bidrag, moms, lønsumsafgift, told og punktafgifter.

Dette initiativ kan kun anvendes overfor virksomheder, der efter lovgivningen skal have en særlig tilladelse for at kunne udøve erhvervet. Denne særlige tilladelse kaldes enten autorisation eller bevilling, alt efter hvilken branche, der er tale om.

Konsekvens ved nægtelse og fratagelse af autorisation og bevilling

Når en virksomhed får frataget sin autorisation eller bevilling eller får afslag på at få udstedt eller fornyet en autorisation eller bevilling, betyder det, at virksomheden ikke har den fornødne tilladelse til at drive erhverv indenfor det pågældende område. Virksomheden begår derfor noget ulovligt, som er sanktioneret med straf, hvis den alligevel enten fortsætter eller begynder med at udøve det pågældende erhverv.

Når myndighederne bruger dette middel indebærer det, at virksomheden i hvert fald på sigt må lukke.

Reglerne er udformet efter samme model

Der er hjemmel til at nægte eller fratage en virksomhed dens autorisation eller bevilling mv, når den har forfalden gæld over en vis størrelse til det offentlige.

Der mindes i den forbindelse om den forvaltningsretlige regel, hvorefter en mildere sanktion skal vælges frem for en strengere sanktion, hvis man på den måde kan opnå samme resultat, nemlig at virksomheden ikke oparbejder yderligere restance til det offentlige.

Det betyder, at myndigheden først skal foranledige, at en erhvervstilladelse nægtes eller inddrages, når det ønskede resultat ikke har kunnet opnås ved at anvende et mindre indgribende middel.

For auktionsholdere, dykkere, elinstallatører, kloakmestre, landinspektører, vekselerere, og VVS-installatører er muligheden for at nægte autorisation eller fratagelse af autorisation bortfaldet med virkning fra 28. december 2009.

De fleste af reglerne om nægtelse og fratagelse af autorisationer og bevillinger er udformet efter samme model. Den myndighed, der skal udstede bevillingen kan nægte at udstede autorisationen eller bevillingen, eller fratage autorisationen eller bevillingen, hvis ansøgeren har en betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Gældens størrelse

Hvis gælden er mindst 50.000 kr. vil det i almindelighed være tilstrækkeligt til at nægte at udstede en erhvervstilladelse, hvorimod grænsen typisk er 100.000 kr., hvis erhvervstilladelsen skal fratages.

Ved vurderingen af, om gældsposten anses for at være væsentlig, skal der tages hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling samt til, om gælden i forhold til det konkrete erhverv kan anses som betydelig.

Gælden skal som hovedregel vedrøre virksomhed, der er udøvet i henhold til en autorisation eller bevilling indenfor samme erhverv. Det er derimod ikke afgørende, om gælden stammer fra en eksisterende eller fra en tidligere bevilling.

Straffelovens § 79

Den som udøver en af de i straffelovens § 78, stk. 2 omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Se straffelovens § 79, stk. 1.

Den virksomhed hvor retten kan frakendes, er virksomhed der kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, se straffelovens § 78, stk. 2. Eksempler på virksomheder der er omfattet af loven kan være revisorer, ejendomsmæglere- og handlere, vognmænd og taxichauffører. Endvidere er det en forudsætning at det udvist forhold, begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, se straffelovens § 78, stk. 2 og 79, stk. 1.

Det samme vil gøre sig gældende når særlige omstændigheder taler herfor, om udførelsen af anden virksomhed, se straffeloven § 79, stk. 2.

En frakendelse efter straffelovens § 79, kan ske på tid på mellem 1 til 5 år, regnet fra den endelige dom, eller indtil videre. I tilfælde hvor der ikke er fastsat en tidsfrist for frakendelsen, kan spørgsmålet indbringes hvert 5. år, se straffelovens § 79, stk. 3. Justitsministeren kan i særlige tilfælde tillade at indbringelsen sker inden den 5 årige frist, se straffelovens § 79, stk. 3.