A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i skatte-, moms- og lønsumsafgiftsstraffesager
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan normalbøden beregnes ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven og opkrævningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
- ►Unddragelsesberegning ved underskud (A.C.3.5.2.1.1 Unddragelsesberegning ved underskud).◄
Regel
Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og opkrævningsloven, beregnes bøden til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr., hvis ansvarssubjektet er en fysisk person.
Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.
Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.
Se SKM2010.435.ØLR og SKM2017.135.VLR
Eksempel 1
En person har forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Bøden bliver:
(60.000 x 1) + (20.000 x 2) = 100.000 kr.
Eksempel 2
En person har ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Bøden bliver:
(60.000 x ½) + (20.000 x 1) = 50.000 kr.
Eksempel 3
En juridisk person har forsætligt unddraget 300.000 kr. i skat. Bøden bliver:
(60.000 x 1) + (240.000 x 2) = 540.000 kr.
Skattekontrollovens § 83 - grov uagtsomhed
Ved grov uagtsom overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, udmåles bøden som ved overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 2, dvs. at normalbøden udgør 1/3 af den unddragne skat. Progressionsgrænsen på 60.000 kr. anvendes ikke ved beregningen.
Se afsnit
- A.C.3.2.1.2.7 om SKL-Lbk 1264 § 16
- A.C.3.2.1.3.3 om SKL (skattekontrolloven) § 83
- A.C.3.5.2.5 om nedrunding af bøder
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
SKM2012.69.VLR | T, som var direktør og reel indehaver af to selskaber, kontrollerede ikke om den af en ansat medarbejder foretagne indberetning af 0-angivelser var korrekt. Der blev derved unddraget 574.812 i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T blev dømt som ansvarlig for, at der groft uagtsomt blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet tiltalte ikke sikrede sig, at der skete korrekt indberetning. Der blev lagt vægt på, at der var tale om betydelige beløb i en periode med anstrengt likviditet. | Dommen (og på linje hermed en række ikke offentliggjorte byretsdomme) fastslår, at bødeberegningen for urigtige eller vildledende angivelse af A-skat efter kildeskatteloven, jf. opkrævningsloven, skal foretages på samme måde som normalbøder for unddragelse efter SKL § 13. |
SKM2010.435.ØLR | T havde i 2003 udeholdt to fakturaer benævnt konsulenthonorarer mv. på 380.000 kr. plus moms til et selskab, hvor hans hustru var hovedanpartshaver. T, som ikke var momsregistreret, undlod at selvangive indtægten og betale momsen. Derved unddrog T skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 247.238 kr. Byretten idømte T fængsel i 30 dage og en tillægsbøde på 247.000 kr. Landsretten ændrede byrettens dom, således at T blev straffet med en bøde på 430.000 kr. | Ved dommen ændredes den hidtidige praksis, hvor forsætlige unddragelser på over 100.000 kr. medførte frihedsstraf. Grænsen blev fastsat til 250.000 kr. Grænsen for den del af unddragelsen op til 30.000 kr., hvoraf bøden kun blev beregnet som 1 gange af det forsætligt unddragne beløb, blev ændret til 60.000 kr. Ved anvendelse af grænsen på 60.000 kr. sammenlægges unddragelserne af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Dommen har ikke taget stilling til om unddragen lønsumsafgift skal sammenlægges med skat og moms mv. |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed