Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.B.1.2.8.6.6.4.2 Medlemsstaternes og herunder Danmarks forpligtelser

Danmark er i kraft af sit EU-medlemskab og sin konkrete implementering af DAC7 forpligtet til at deltage i den informationsudveksling, som er fastlagt ved DAC artikel 8ad som indsat ved DAC7. Udvekslingen foregår gennem medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. DAC artikel 8ac, stk. 2.

De kompetente myndigheder er defineret i DAC artikel 3, stk. 1, og er tillagt en række forskellige kompetencer efter DAC. I Danmark er den kompetente myndighed Skatteforvaltningen. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.2 Den danske kompetente myndighed for udveksling af oplysninger.

DAC artikel 8ac, stk. 2, indeholder en liste over de oplysninger, som medlemsstaterne skal sende til hinanden. Listen afspejler de oplysninger, som skal indberettes efter de regler i DAC bilag V, som er udmøntet i dansk ret i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1. 

DAC artikel 8ac, stk. 2, fastslår, at oplysningerne skal sendes til "den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende…" og "… under alle omstændigheder den kompetente myndighed, hvor den faste ejendom er beliggende".  Tilføjelsen gælder kun, hvor den Relevante Aktivitet har bestået i udlejning af fast ejendom eller parkeringspladser.

Som hovedregel skal oplysningerne således kun sendes til det (eventuelt de) medlemsland(e), hvor Sælgeren er angivet som hjemmehørende ved indberetningen. Er der tale om udlejning af fast ejendom, skal oplysningerne dog også sendes til det land, hvor den faste ejendom er beliggende, hvis forskelligt fra Sælgerens hjemland. Se oversigten nedenfor over udveksling fra Danmark.  

Oversigt over udveksling med Danmark som afsenderland

Sælger (udlejer) bosat i

Ejendom beliggende i

Udveksling

Danmark

Danmark

Ingen

Land A

Land A

Land A

Land A

Danmark

Land A

Danmark

Land A

Land A

Land A

Land B

Land A + land B

Bemærk, at alle oplysninger både om udlejer og om ejendommen sendes til land A og i givet fald også til land B. 

Udvekslingen skal ske senest to måneder efter udløbet af den relevante Indberetningspligtige Periode, som normalt er et kalenderår. Det vil sige, at udveksling vedrørende et givet kalenderår skal ske inden udgangen af februar i det efterfølgende kalenderår. Den første udveksling skal ske i februar 2024 vedrørende aktiviteter i kalenderåret 2023. Se DAC artikel 8ad, stk. 3, som indsat ved DAC7.

Udvekslingen skal ske ved brug af et elektronisk standardformat. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.4 Udveksling af oplysninger til EU-medlemslandene.3.

Se også

Se også

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.