A.A.6.1.2.3 Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt
Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, 1. pkt.
Anvendelsesområdet for den særlige tavshedspligt omfatter hele ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand. Se LFF nr. 110 af 25. november 2005 afsnit 4.6.2.
Den særlige tavshedspligt omfatter således alle oplysninger af den nævnte art, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, afgifts-, told-, motor-, ejendomsvurderings- og inddrivelsesområdet.
Folketingets Ombudsmanden har i sin beretning for 2005, side 621 ff. (især side 672 ff.) anført, hvilke oplysninger der kunne anses for omfattet af den dagældende bestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 37 (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1). Se FOB.2005.621.
Ifølge ombudsmanden skal bestemmelsen tages med et vist forbehold. Den blotte omstændighed, at en oplysning er af erhvervsmæssig, økonomisk eller privat karakter, er ikke tilstrækkeligt til, at den er omfattet af den særlige tavshedspligt. Offentligt kendte eller tilgængelige oplysninger og oplysninger, som efter almindelig opfattelse er ufortrolige, er således ikke omfattet. ►Anonyme oplysninger (der dermed ikke kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person) er heller ikke omfattet.◄
Afgrænsningen af, hvad der er økonomiske og private oplysninger, tager udgangspunkt i offentlighedslovens (OFL) § 30, nr. 1. I forhold til, hvad der er erhvervsmæssige oplysninger, kan der søges en vis vejledning i OFL § 30, nr. 2. I en tidligere sag har ombudsmanden udtalt, at oplysninger om erhvervsmæssige forhold som udgangspunkt må antages at være oplysninger vedrørende en virksomheds produkter, konkurrencemæssige forhold og lignende.
I en sag om anmodning om aktindsigt udtalte Folketingets Ombudsmand, at oplysning om, at en journalist har søgt om aktindsigt i bestemte oplysninger ikke kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i OFL § 35, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1. Se UDT nr. 9380 af 20. maj 2015. Se afsnit A.A.6.2.2.3.4 Omfang og undtagelser efter offentlighedsloven. Ombudsmanden udtalte desuden, at oplysninger om, at der eksisterer en skattesag om en bestemt person, vil ofte være omfattet af den særlige tavshedspligt. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningen om en sags eksistens i forvejen er offentligt tilgængelig.
Se afsnit A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt efter hvidvaskloven og retsplejeloven Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
| Udtalelser fra ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Udtalelse fra ombudsmanden | ||
| ►FOB2022.18◄ | ►Oplysninger om generelle inddrivelseshindringer var i almindelighed ikke omfattet af den særlige tavshedspligt for skattemyndighederne. Spørgsmålet om indsigt i disse oplysninger skulle derfor i den konkrete sag afgøres efter offentlighedslovens bestemmelser (da borgeren ikke var part i sagen om det konkrete spørgsmål).◄ | |
| UDT nr. 9380 af 20. maj 2015 | Oplysning om, at en journalist har søgt om aktindsigt i bestemte oplysninger er ikke anset for omfattet af OFL § 35 jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 17. Ombudsmanden udtalte blandt andet, at oplysninger om, at der eksisterer en skattesag om en bestemt person, vil ofte være omfattet af den særlige tavshedspligt. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningen om en sags eksistens i forvejen er offentligt tilgængelig. Dette skyldes, at offentlig tilgængelige oplysninger ikke antages at være undergivet tavshedspligt. | |
| FOB2005.621 (EDP nr. 2005.621) | Folketingets Ombudsmand har gennemgået et antal af Told-og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt. Ombudsmanden har bl.a. gennemgået fortolkning og anvendelse af offentlighedslovens § 14 (svarende til gældende § 35), jf. skattestyrelseslovens § 35 (svarende til gældende i skatteforvaltningslovens § 17). |
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed