Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.A.6.1.2.2 Myndigheder omfattet af den særlige tavshedspligt

De skattemyndigheder, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, er Skatteministeriet, ►herunder Skatteforvaltningens syv styrelser, Skatteankestyrelsen/Skatteankeforvaltningen,◄ Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Spillemyndigheden, Landsskatteretten og Skatterådet.

Den særlige tavshedspligt omfatter såvel embedsmænd i administrationen som medlemmer af Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Landsskatteretten og Skatterådet. Tavshedspligten omfatter herudover den, som i øvrigt er beskæftiget med skatteadministrative opgaver for en af de skattemyndigheder, der er omfattet af SFL § 17, stk. 1.

Afgivelse af vidneforklaring for ansatte i Skatteforvaltningen, se A.A.10.3.5 Vidneforklaring om forhold, der er omfattet af tavshedspligt

Den særlige tavshedspligt gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der kommer til kundskab om sådanne forhold i kraft af aftale med det offentlige om påtaget arbejde. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte. Se  SFL § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Den særlige tavshedspligt gælder som anført også for myndighederne på vurderingsområdet. Tavshedspligten har imidlertid ikke samme praktiske betydning på vurderingsområdet som på de øvrige lovområder, da ejendomsvurderingerne er offentligt tilgængelige. Som eksempel på oplysninger, som det vil være strafbart at videregive for disse myndigheder, kan nævnes iagttagelser, der er gjort under en besigtigelse, og som er vurderingen uvedkommende. Disse myndigheder må heller ikke give oplysning om indholdet af enkelte salgsindberetninger, selv om oplysningerne i vidt omfang vil kunne udledes af tingbøgerne. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.